Sammen om Helsingør

2024 har været et langt år med skarpe tunger og lange meningsudvekslinger. Borgerne har måske kunne få det indtryk, at byrådets medlemmer ikke kunne tage ansvar for kommunen sammen. Det har jeg nu aldrig selv været i tvivl om. Snakken, møderne i vores udvalg og de indbyrdes relationer på kryds og tværs skaber et trygt og solidt fundament for vores byrådsarbejde. Når det så er sagt – er det vigtigt for socialdemokratiet at fastholde, at årets budgetaftale grundlæggende er en lang liste med blinkende advarselslamper. Altså en liste, med en lang række af ting, som vi på nuværende tidspunkt har svært ved helt at gennemskue de langsigtede konsekvenser af. Lad mig blot nævne nogle enkelte områder. Hvad betyder vores forringelser af fritidsområdet for unges stigende mistrivsel? Kommer vi til at mangle de dygtige pædagoger, som har tid og kompetencer til at lytte og holde fast i de unge? Lykkes vi at fastholde selvrespekten og livsglæden hos nogle af vores mest sårbare ældre? Hvordan reagerer vores medborgere med udviklingshæmning, når Værestedet Liv nu skal have en ekstra lukkedag, og at disse sårbare borgere skal have yderligere en dag hjemme frem for at være i netværk og madfællesskab med ligestillede? Hvad bliver de langsigtede konsekvenser af at sprogstøttekorpset nu ikke længere er der til at understøtte sprogligt udfordrede børn? Får de børn indhentet det fortabte, eller vil det følge dem hele livet? Hvor står folkeskolerne og investeringerne i styrkelsen af almenskolen? Gør vi skolerne robuste nok? Med andre ord. Årets budgetaftale løser en enorm økonomisk udfordring. En alvorlig en af slagsen. Men den efterlader også mange spørgsmål. Jeg tror næppe, at nogle af budgetpartierne kan sige, at de er kommet i mål med deres politiske ambitioner med baggrund i budgetaftalen. Det gælder heller ikke for os i Socialdemokratiet. MEN det ændrer ikke på målene og det lange sigte. Og netop med disse ord vil jeg ikke bare afrunde årets budgetsnak men samtidig byde den forestående valgkamp velkommen.

Som bekendt står Helsingør Kommune midt i en vanskelig økonomisk situation. Baggrunden er primært færre indtægter fra grundskyld og indkomstskatter. Udfordringen lyder på intet mindre end 300 mio kr over de næste tre år. Det er på ingen måde muligt at finde for 300 mio kr i et budget, som i forvejen gennem en årrække har været under…. Lad os kalde det “tilpasning”. Derfor ser vi ind i nogle enormt vanskelige budgetforhandlinger. Vi ser ind i besparelsesforslag på tiltag, som vi alle ved virker. Vi ser ind i forslag på væsentlige forringelser af velfærdssamfundets sikkerhedsnet af pleje og støtte. På ting som vi alle forventer burde være et minimum for børn, ældre og sårbare medborgere. Men selv et presset budget skal bygge på værdier. Selv et presset budget skal tage højde for, at vi ikke ender op med at spare på initiativer som blot skubber en menneskelig og økonomisk regning lidt ud i fremtiden Socialdemokratiet går derfor ind i de kommende forhandlinger med et ønske om en delvis finansiering qua en moderat skattestigning kombineret med nødvendige besparelser. De værste torne skal ud af budgettet. 300 mio kan ingen finde alene. Det må blive et samlet byråd der løfter og tager ansvar. Det bliver min og socialdemokratiet tilgang til de forestående forhandlinger.

Efter et års intenst arbejde, med besøg rundt om i landet til hospitaler, patienter, institutioner, kommuner, regioner, praktiserende læger – og ikke mindst til områder, hvor disse sidste mangler, har Sundhedskommissionen barslet med en dybdegående rapport og forslag til et mere lige, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen. Danmark kan være stolt af at have et godt og solidt sundhedsvæsen med mange dygtige medarbejdere. Men vi står overfor en stor omvæltning. Flere ældre, flere med kroniske sygdomme og ulighed i adgang til den nære behandling. Det er en stor udfordring for vores sundhedsvæsen, at der fortsat er en væsentlig geografisk og social ulighed i sundhed på tværs af landet. Det handler ikke mindst om praktiserende læger. Adgangen til sundhedstilbud er særligt udfordret i de dele af landet, hvor befolkningen er mest syge. Det er selvfølgelig aldeles uholdbart. Dernæst oplever for mange borgere et usammenhængende patientforløb. Mere end halvdelen af dem, som har kontakt til sundhedsvæsenet, har kontakt med mindst to af de tre hovedsektorer. Hvem er det så, der har ansvaret for borgerens forløb så den enkelte kan føle sig tryg? Specialisering af sundhedsvæsenet har skabt en ubalance mellem det primære og det sekundære sundhedsvæsen. For eksempel er antallet af alment praktiserende læger steget med 20 pct. siden 2003. Til sammenligning er antallet af læger, der er ansat på sygehusene, steget med hele 70 pct. Det er bare nogle af de problemer kommissionen har fundet, og et kommende udspil skal adressere disse udfordringer. Regeringen har endnu ikke taget stilling til kommissionens anbefalinger. Rapporten bliver nu sendt i offentlig høring frem til den 6. august, så vi kan få både patientforeninger, regioner, kommuner og øvrige organisationers input til, hvordan vi bedst løser udfordringerne. For Socialdemokratiet er det afgørende, at et kommende udspil handler om borgeren, og hvad borgeren har brug for. Ikke strukturer og organisering. Omdrejningspunkter for et bedre sundhedsvæsen skal derfor også være kernesocialdemokratiske principper om nærhed, lighed, sammenhæng og demokratisk forankring. Det er udgangspunktet for os i de videre drøftelser i regeringen.