Alle er velkomne, når folketingsmedlem Henrik Møller (S) den 20. november 2023 kl. 16-18 holder træffetid i Cafe Optimisten på Øresundsvej 4A i Hornbæk (ved siden af Det Fedtede Hjørne).
Socialdemokratiet er vært for kaffe og kage. Deltagelse er gratis. Tilmelding ikke nødvendig.
Henrik Møller blev i 2022 genvalgt til Folketinget med 4.128 personlige stemmer. Dermed var han den lokale kandidat, der fik absolut flest personlige stemmer.
I Folketinget repræsenterer Henrik Møller Helsingør-kredsen og Nordsjællands Storkreds. Hver måned holder han møder rundt om i kredsens lokalsamfund for at lytte, svare og få ideer, som han kan arbejde videre med.
I forbindelse med træffetid er det også muligt at få en fortrolig samtale med Henrik på to-mandshånd.
I Folketinget beklæder Henrik en række vigtige udvalgsposter. Han er formand for Boligudvalget og medlem af Beskæftigelsesudvalget, Europaudvalget, Indenrigsudvalget, Nordisk Råd og Ældreudvalget. Han er Europaordfører for Socialdemokratiet og præsident for Baltic Sea Parliamentary Conference (BSPC).
Henrik Møllers hjertesager:
- Økonomisk ansvarlighed
• Turbo på den grønne omstilling
• Social retfærdighed
• Fred og frihed