Klimabevægelsen indkalder. Socialdemokrater og alle andre gode kræfter deltager
Kl.11.00: Velkomsttale
Kl.11.10: Fælles afgang og march
Kl.11.40: Retur på Simon Spies Plads, hvor der vil være flere taler og Folkekøkkenet Hornbæk byder på en skål mad (vegansk) at varme sig på.
Kl.14.00: Takker af for idag med fornyet energi, nye bekendskaber og visheden om, at vi er flere og flere, der står sammen og kæmper videre for en grøn og bæredygtig fremtid.
FOLKETS KLIMAMARCH VENDER TILBAGE 6. NOVEMBER 2021 I ANLEDNING AF VALGET
Valget i november er kommunernes klimavalg. Da politiske beslutninger tager tid at implementere er det nemlig NU - i dette valg - det afgøres om kommunerne bidrager til Danmarks klimamål i 2030 eller ej. Folkets Klimamarch vender derfor tilbage overalt i landet den 6. november.
Støt klimamarchen og vær med til at kræve, at kommunerne bidrager til den grønne omstilling.
Invitér allerede nu dine venner til begivenheden for at følge med. Vi opdaterer løbende med politiske krav, program og kort over byer, der afholder klimamarch.
KRAV
Vi kræver at alle kommuner:
- Vælger grønne løsninger ved at indregne en pris på 850 kroner pr. ton udledt CO2 i kommunens indkøb og investeringer.
- Giver plads til mere vild natur, ved at beskytte de biologisk mest værdifulde arealer
- Styrker demokratiet med grønne borgerting, som, støttet af eksperter, har reel indflydelse på kommunens klima- og naturpolitik
- Sikrer nye grønne arbejdspladser og uddanner borgerne til de nye jobs, så ingen bliver tabt under omstillingen.
Folkets Klimamarch er for alle; uden uddannelse, under uddannede, ledige, i job. Alle køn, kønsidentiteter, seksualiteter, hudfarver, kroppe og sind er velkomne til demo.