100-årige Eva Knudsen i Helsingør er en af velfærdsstatens pionerer. En fattig opvækst vakte den unge Eva til at kæmpe for social retfærdighed. ”Mange unge i dag forstår ikke de kampe, som min generation har taget,” siger hun.
Af Lotte Lund
Der var to grunde til at Eva Knudsen blev socialdemokrat. Som ganske ung meldte hun sig ind i DSU inspireret af Helsingørs første demokratisk valgte borgmester, socialdemokraten Peder Christensen, i folkemunde kendt som Kong Peder. Senere, da hun blev voksen, var det på grund af Socialreformen, der i 1933 blev vedtaget som en del af Kanslergadeforliget. Her 75 år efter er den friske 100-årige meldte sig ind i partiet, er hun stadig stolt socialdemokrat. Hun er samtidig stor fan af statsminister Mette Frederiksen.
Fattig opvækst – ikke råd til uddannelse
Eva kendte til social armod fra hun var spæd. Da hun blev født i Nakskov nytårsaften 1920, hærgede ”Den spanske syge”, influenzapandemien, der var brudt ud før 1. Verdenskrig, som herhjemme kostede mellem 15.000 og 18.000 danske liv. Et af dem var Evas mors. Derfor hentede fattige farmor den 11 måneder gamle pige med til hjemmet i Munkegade i Helsingør, hvor Eva voksede op.
I dag er Munkegade en attraktiv bydel med renoverede huse tæt på Helsingør Bycenter. Dengang var det et af byens fattigste arbejderkvarterer, hvor menuen ofte bestod af gammelt, men billigt brød til morgenmad og kålsuppe til aftensmad. Eva oplevede som helt ung, hvordan en fejloperation kostede en af hendes onkler førligheden, før der var noget der hed klageret eller erstatning. Han takkede nej til at modtage datidens fattighjælp, fordi det samtidig ville betyde, at han mistede sine borgerrettigheder. Fejloperationen betød, at hendes farmor måtte knokle endnu hårdere for at få hverdagen til at hænge sammen. Eva kunne bare ikke se på Hun ønskede brændende at få en uddannelse, men det var der ikke råd til, men så kunne hun blive politisk aktiv.
”Kong Peder var et forbillede for os unge. Man kunne se, hvor meget han gjorde for de ældre og i det hele taget. Han fik jo bygget Gurrevejens plejehjem. Den gang sagde man altid, hvorfor de gamle skulle have det så godt, at de skulle have toilet indvendig. Rigtige toiletter med træk og slip. Det fik han jo lavet. Det blev kaldt ”Slottet”, mindes Eva Knudsen, der i dag bor alene i et dejligt, seniorvenligt rækkehus knap fire kilometer fra barndomshjemmet. Hun klarer sig i det store hele sig selv. Frem til corona gik hun til gymnastik hver uge og klarede sig uden stok. Men efter at have været meget stillesiddende under nedlukningen, har hun fået brug for en rollator, når hun bevæger sig rundt.
I stedet for uddannelse, kom den unge Eva først ud at tjene i huset og siden til Tretorn-fabrikken i Helsingør, hvor man producerede gummisko og gummistøvler. Senere blev hun rengøringsdame. Fra sin første ugeløn kom hun ind i fagforeningen, og endte som formand for Kvindeligt Arbejderforbund i Helsingør, hvor hun i dag er æresmedlem. Hun blev i sin karriere en vigtig spiller, der var med til at forbedre forholdene for Helsingørs ufaglærte kvinder med bedre forhold for rengøringsdamerne, som det hed, og bedre akkorder på fabrikkerne. Hun er i det hele taget stolt over at være en af velfærdsstatens pionerer.
”I dag vil mange ikke stå i fagforening. De vil hellere spare de penge. Men de tænker ikke på, at man ikke opnår noget, hvis ikke man samler sig og er fælles om noget. Mange unge i dag forstår ikke de kampe, som min generation har taget. Jeg har præket for mine egne unge, at de skal stå i fagforening. Og det gør de også. Hvis ikke man er aktiv, så er man ikke med til at bestemme,” siger Eva Knudsen.
Blev sendt på kursus i støvsugning og faldteknik som 95-årig
Hun synes, at nutidens velfærdsstat gør det godt for de fleste. Men hun synes nok, at man glemmer de ældre og sender et hip til sin hjemkommune Helsingør. Da hun var tæt på 95 år blev rengøringshjælpen taget fra hende i en sparerunde. I stedet blev hun tilbudt at komme på kursus i at lære at støvsuge uden at bøje ryggen, og hvordan hun kunne rejse sig, hvis hun var faldet.
”Det var noget mærkeligt noget,” mindes Eva, der først fik rengøringshjælpen tilbage, da hendes barnebarn gik i aktion.
”Hun er utrolig hurtig og dygtig, hende som kommer. Men hun er her kun 45 minutter hver 14. dag. Hun har jo ikke tid til at gøre ordentligt rent. Det er al den hjælp jeg får. Og så får jeg hjælp hver dag til at tage mine støttestrømper af og på.”
Om armen bærer Eva Knudsen en alarm, som kan aktiveres, hvis hun får brug for akut hjælp. Men den har hun heldigvis ikke haft brug for.
Fra Stauning til Mette F.
Eva Knudsen har gennem årene mødt eller set en del markante socialdemokrater. Den første var Stauning, da han kom til Helsingør for at føre valgkamp. Eva Knudsen husker endnu plakaterne, hvor der stod ”Stauning eller kaos”. Hun nævner også navne som Anker Jørgensen, Ivar Nørgaard, Erling Jensen og Poul Nyrup Rasmussen. Hun mindes desuden, at hun en gang tilbage i 1990’erne har været til fagforeningsmøde med en meget ung Mette Frederiksen, vores nuværende statsminister.
”Allerede den gang var det tydeligt for os, at hun ville ”blive til noget”. Det, som jeg tænker om Mette Frederiksen i dag, er, at hun jo altid svarer meget hurtigt og korrekt. Hun står ikke der og hakker i det uden rigtigt at vide, hvad hun skal svare. Det, synes jeg, er godt. Jeg talte med et af mine børnebørn om det en dag. Det var da coronaen kom. Hun var så betaget og sagde, at hun bestemt syntes, at Mette Frederiksen gjorde det alletiders,” siger Eva Knudsen.
Hun glæder til at skulle stemme igen til kommunalvalget til november. Og som altid går hendes stemme til Socialdemokratiet. Hvis partiet kan få bare et mandat mere i byrådet, vil det tippe flertallet og atter give Helsingør en socialdemokratisk borgmester – som i Kong Peders tid.
