Folketinget enige om at fordele 885,5 mio. kroner til udsatte mennesker
Regeringen og Folketinget tilfører nu midler for samlet 885,5 mio. kroner til at fremme indsatser og initiativer til gavn for udsatte børn, unge og voksne.
Regeringen har indgået en aftale med alle Folketingets partier om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027.
Således fordeles hele 885,5 mio. kroner over de næste fire år til 65 konkrete initiativer og tiltag.
Med aftalen sikres bedre forhold for mennesker med handicap, hvor der prioriteres næsten 100 mio. kr. Ligeledes sættes 80 mio. kr. af til behandling til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barn- og ungdommen. Disse initiativer er dog langt fra de eneste. Aftalen breder sig ud over mange politiske områder, og nedenfor er nogle af de største initiativer og prioriteringer fremhævet.
Social
-
Styrkelse af Den Sociale Investeringsfond
-
Understøttelse af krisecenterområdet, herunder etablering af ungekrisecenter i Vestdanmark
-
Stenbroens Jurister
-
Generelt driftstilskud til Reden Esbjerg