Regeringen har indgået en bred aftale om mere grøn energi fra sol og vind på land. Aftalen er første opfølgende aftale på Klimaaftale om grøn strøm og varme, som S-regeringen lancerede sidste år.
I fremtiden får vi brug for meget mere grøn strøm i takt med, at store dele af samfundet skal elektrificeres og samtidig skal vi bruge grøn strøm til at producere grønne brændsler til vores fly, skibe og tunge transport. Med presserende klimaforandringer og krigen i Ukraine er behovet for at vende ryggen til fossile brændsler kun blevet øget. Det kræver mange flere vindmøller og solceller på land, for det er den hurtigste og billigste vej til mere grøn strøm.
Med aftalen gør vi det nemmere at opføre større energiparker på land med solceller og vindmøller. Samtidig forøger vi de økonomiske gevinster til både naboer og lokalsamfund. For udbygning af sol og vind på land skal gå hånd i hånd med lokal opbakning.
Aftalen indeholder fire hovedelementer:
-
Udpegning af arealer til energiparker
Med aftalen er der allerede igangsat en kommunedialog om 32 potentielle arealer til energiparker, som også blev præsenteret sammen med udspillet. De 32 arealer kan ses i vedhæftede. Samtidig vil der være to yderligere ansøgningsrunder i 2024 og 2025, hvor kommuner og VE-opstillere vil kunne ansøge om yderligere arealer med henblik på udpegning til energipark. En energipark er et større udpeget areal, hvor der kan ske en hurtig udbygning af flere vedvarende energiteknologier. Energiparker kan eks. etableres som hybridparker bestående af landvindmøller, solceller og PtX-anlæg. Energiparkerne skal være lokale grønne kraftcentre, som bidrager til erhvervsudvikling, flere grønne arbejdspladser og skabe udviklingsperspektiver i de lokalsamfund og kommuner, hvor energiparkerne etableres.
-
Statslig planlægning og myndighedsbehandling af energiparker
I dag er der alt for mange konkrete VE-projekter, som ikke realiseres eller forsinkes på grund af restriktioner i forhold til miljø, landskab, natur og kultur. Det gør det i dag vanskeligt at opstille vedvarende energi og PtX-anlæg. I foråret 2024 vil der blive fremsat en ny lov om større energiparker. Loven skal muliggøre, at der efter en konkret vurdering muligvis kan dispenseres fra de forskellige beskyttelseshensyn i det konkrete område. Med andre ord tillægges vedvarende energianlæg en større vægt end hidtil. Samtidig etableres der én indgang for energiparker til statslig myndighedsbehandling på natur- og miljøområdet, som skal vejlede kommunerne, koordinere de relevante statslige myndigheders sagsbehandling og evt. overtage myndighedsbehandlingen. Derudover muliggøre dagens aftale også at det kan blive relevant at fremsætte anlægslove til at understøtte de energiparkprojekter, hvor det vurderes relevant.
-
Lokal opbakning til vedvarende energi
Lokal opbakning er en forudsætning for mere vedvarende energi på land. Derfor skal både naboer og lokalsamfund have del i gevinsterne. Med aftalen øger vi de økonomiske gevinster til naboer og lokalsamfund med 2,5 mia. kr. Det gør vi ved at fordoble den såkaldte VE-bonus til naboer, hvilket betyder, at naboer kan få op mod 5.000 kr. ekstra om året i nabo-bonus. Samtidig tredobler vi den såkaldte Grøn pulje. Men vi justerer også puljen, så VE-opstillere får mulighed for at indbetale til Grøn pulje i årlige rater frem for at betale hele beløbet på en gang. Samtidig muliggør vi, at Grøn pulje kan deles på tværs af kommunegrænser. Grøn pulje kan bl.a. anvendes til udvikling af byer, skovrejsning og generel styrkelse af natur og biodiversitet. Og så gør aftalen også op med de kommunale særaftaler, som der er blevet indgået alt for mange af i landets kommuner. Derfor styrker vi nu vejledningen i forhold til særaftaler.
-
Opfølgning på aftalen og øvrige tiltag
Som nævnt indledningsvist er dagens aftale den første opfølgende aftale af flere. Derfor vil regeringen også præsentere yderligere skridt til understøttelse af mere vedvarende energi på land ved bl.a. at følge op på anbefalinger fra NEKST. Derudover vil regeringen præsentere en solcellestrategi i første kvartal af 2024, som bl.a. har til formål at adressere barrierer for opstilling af solceller i bl.a. bymæssige bebyggelse.