Forslag til ændring af skolestruktur

Indlæg af Claus Christoffersen, polistisk leder

Ændring af skolestrukturen

I den politiske konstitueringsaftale, som Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Venstre indgik efter valget i november sidste år, fremgår det, at ”der skal udarbejdes en ny skolestruktur (…)”.

Der er nu udarbejdet et kommissorium for udvikling af skole- og fritidsområdet, som er sendt i høring hos skolebestyrelserne.

De Radikale, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet bakker helt op om de mål for folkeskolen i Helsingør, som blev besluttet i sidste valgperiode, herunder at;

  • 90 procent af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030. Det stiller krav til, at vi skal have mindsket betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

  • Alle børn og unge skal føle sig som en værdifuld del af fællesskabet. Det stiller krav til, at vi skal kunne rumme flere børn – også med særlige behov – i vores folkeskole.

  • Elevernes innovative kompetencer skal stige.

De Radikale, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet er åbne for at diskutere ændringer i organiseringen, herunder øget demokratisk indflydelse på de enkelte skolematrikler. Vi ser derimod ingen grund til at ændre på opdelingen i henholdsvis indskoling/mellemtrins- og udskolingsskoler

Det skyldes, at

  • Udskolingen sikrer flere faguddannede lærere, der kan indgå i kollegiale teams, lære af hinanden og dermed styrke fagligheden i undervisningen.

  • Der er foretaget markante investeringer på de skoler, der rummer udskolingen. De investeringer vil gå tabt, hvis skolestrukturen ændres.

  • Eleverne i 7.-9. klasse har mulighed for at få en bredere social vennekreds, når der er flere på ens egen alder.

Det betyder ikke, at der slet ikke kan justeres på skoleområdet. Men det kræver forinden en bred dialog med alle interessenter omkring folkeskolen – f.eks. lærere, skoleledere, elever, forældre, pædagoger og os politikere. Derefter kan vi se på, hvilke konkrete justeringer, der er behov for.

Målet er ikke ændringer for ændringernes skyld, men at vi til stadighed har en folkeskole, som sikrer, at eleverne udvikles, trives og bidrager til elevernes dannelse.