Det går heldigvis langsomt. Men en ny virkelighed er så småt ved at indfinder sig på vores arbejdsmarked.
Ledigheden stiger.
Vi har gennem de sidste par år ellers været godt forvænt i Helsingør. Lave ledighedstal og en masse nye borgere, som er kommet i arbejde. Gode konjunkturer fulgt godt til dørs af vores lokale jobcenter, der
sammen med det lokale erhvervsliv har søsat det ene inkluderende initiativ efter det andet. Det har alt i alt været den perfekte cocktail.
Men konjunkturerne er vendt. Samtidig lægger regeringen, i sit regeringsgrundlag, op til en større nytænkning af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Dette med heftige besparelser til følge. Blandt andet en bekymrende nedlæggelse af jobcentrene.
Regeringsgrundlagt lægger dog overordnet op til, at kommunerne fremover selv skal organisere beskæftigelsesindsatsen. Den del er positiv og vi skal selvfølgelig gribe udfordringen.
Aktuelt har vi en større jungle af ydelser og diverse mere eller mindre firkantede formkrav. Oveni dette, bruger vi en masse tid og ressourcer på at flytte borgeren rundt i forskellige kasser. Alt selvfølgeligt i bedste
mening og efter lovgivningens intentioner. Men vi kan som samfund gøre det bedre.
Vi skal have et arbejdsmarked, hvor det er attraktivt at blive. Hvor seniorerne kan se sig selv, og hvor man ikke bliver nedslidt. Og helt centralt - vi skal fortsat have en beskæftigelsesindsats med en værdighed og en gennemskuelig sagsbehandling med borgeren i centrum. De nye forventede frihedsgrader bør vi derfor bruge på de rigtige borgere på det rigtige tidspunkt og med de rigtige tilbud. Prioritere fokus på de mest udsatte og på dem som har sværest ved selv at få et arbejde. Et ansvar som fortsat skal løftes i et stærkt
fællesskab mellem vores lokale private virksomheder såvel som vores offentlige arbejdspladser.
En anstændig og værdig beskæftigelsespolitik skal også i fremtiden baseres på, at der altid vil være medborgere, der uanset, hvor mange forløb og ydelser de kommer på, simpelthen har for mange fysiske
såvel som psykiske smerter, til at arbejde helt eller delvist. Disse mennesker er vores fælles ansvar.
Opgaven er enorm, og der findes ingen nemme løsninger, men så snart lovgivningen er på plads, sætter vi i Social- og Beskæftigelsesudvalget for alvor gang i arbejdet. Håber så mange af jer som muligt vil deltage i debatten. Første initiativ, der allerede er i støbeskeen, er et fyraftensarrangement for byens aktive seniorer.
Det er vitterligt nye tider – men vi har stadig, mere end nogensinde, brug for alle.