Regeringen indgår bred aftale om ændringer i kontanthjælpen.
Sent i aftes brød Regeringen med 25 års blokpolitik på kontanthjælpsområdet, da det endelig lykkedes at indgå et meget bredt forlig mellem S, V, M, SF, KF og RV, der vil sikre flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomstfamilier.
Herudover er der indgået en aftale om ny arbejdspligt, så alle der kommer hertil skal arbejde for deres ydelse.
Det nuværende kontanthjælpssystem var – udover at være en kastebold i samtlige valgkampe – endt i et virvar af komplicerede satser, forskellige kontanthjælpslofter og 225 timers regler, der hverken har været til at gennemskue for borgere eller sagsbehandlere og kommuner.
Når man grundlæggende laver ændringer i systemet vil der både være grupper der får mere og grupper der får mindre. Udover at det kan være velbegrundet, så er det også vigtigt at fastholde at aftalen IKKE er en spareøvelse. Der tages ingen penge ud af systemet. Derfor vil reduktioner i nogle satser også enten modsvares af stigninger til andre eller bruges på bedre indsatser for de borgere, der skal hjælpes.
Fremover tager vi udgangspunkt i ydelseskommissionens grundige arbejde og får et system med tre satser samt tillæg, der tager sociale hensyn til børn og udsathed.
1. Mindstesatsen: 6553 kr.:
For de borgere der er kommet hertil og ikke har været i arbejde. Det svarer til den nuværende SHO-ydelse. Herved fastholdes, at vores ydelser IKKE bliver en tiltrækningskraft i forhold til flygtninge.
2. Grundsats: 6955 kr.:
Hvilket svarer til SU således at de unge under 30, der ikke har en uddannelse har en tilskyndelse til at gå i gang med at uddanne sig.
3. Forhøjet sats:
12064 kr. som er målrettet borgere over 30 år eller 25-29
årige der har været i arbejde 2,5 år ud af de sidste 10.
Større gevinst ved at arbejde og bidrage:
I lighed med ydelseskommissionen er satserne fastlagt således, at det altid kan svare sig at arbejde, og at man ikke samlet skal få mere end hvad der svarer til 85% af lønnen for en ansat på HK’s mindsteløn.
Derudover gør vi det mere attraktivt at arbejde få timer, da man på
mindstesats og grundsats kan tjene 5000 kr. uden at blive modregnet og på forhøjet sats 2500 kr.
Færre børn i lavindkomstfamilier:
Aftalen betyder at skønnet ca. 3500 børn varigt løftes ud af
lavindkomstgruppen gennem børnetillæg til alle forsørgere (og et ekstra til enlige forsørgere på mindste- og grundsasts) samt fritidstillæg på 450 kr. pr barn (op til 3 børn) og kan bruges til eksempelvis fodbold, spejder og lign.
(man skal kunne dokumentere 1/3 af udgifterne).
Medicintilskud:
Vi sikrer at kontanthjælpsmodtagere kan få den nødvendige medicin til sig selv og deres børn. For voksne vil det være gratis når man har været på kontanthjælp i 12 ud af de sidste 18 måneder. For børn er det gratis fra første dag.
Ungeindsats:
Både ydelseskommissionen og reformkommissionen har påpeget af de
nuværende tilskud til unge aktivitetsparate står i vejen for at de kan komme videre. De får høje tilskud som de mister hvis de starter på uddannelse eller kommer tættere på arbejdsmarkedet. Det går ikke. Derfor har det været foreslået at sløjfe tilskuddene helt for at undgå at fastholde de unge, og fordi der har været forskelsbehandling, når nogle få bestemte diagnoser har udløst tilskud, mens andre ikke har.
Med aftale afskaffes de gamle tilskud og vi indfører i stedet et nyt ungetillæg, der godt nok vil være lavere, men i stedet skruer vi op for hjælpen. Det er altså IKKE en spareøvelse da de penge der ”spares” ved at sænke ydelsen bliver brugt til i stedet at give en bedre indsats og hjælp til de udsatte og/eller psykisk sårbare unge.
Som en del af aftalen indføres også en afklaringsret, der – som foreslået af ydelseskommissionen – skal sikre en ret til afklaring for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og har været i systemet i to år.
Ensartede regler for alle der er kommet hertil udefra:
I dag er der forskel på ydelserne til indvandrere der er kommet før 2008 og siden 2008. Den forskelsbehandling kan ikke begrundes. Og det er helt rimeligt, at alle der kommer hertil skal bidrage på arbejdsmarkedet før de optjener retten til en højere sats. Derfor sikrer vi med en anden aftale (indgået mellem SVM og DD, LA og KF), at der indføres et skærpet beskæftigelseskrav, som betyder, at man placeres på mindstesatsen, hvis man kommer hertil og ikke har været i arbejde (konkret 2,5 års arbejde i løbet af de sidste 10 år).
Målgruppen her er primært flygtninge og indvandrere, der – til trods for at de i mange tilfælde har været her meget længe – aldrig er kommet i arbejde. Dette betyder også at ca. 10000 borgere, der tidligere har modtaget en højere sats, vil blive placeret på mindstesatsen.
