Regeringsudspil til skattereform

Skattereform

Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til en skattereform. Som tidligere beskrevet har regeringen i forbindelse med 2030-planen prioriteret yderligere 1,75 mia. kr. til en personskattereform ud over de 5 mia. kr., som allerede er aftalt i regeringsgrundlaget. Det giver en samlet ramme på 6,75 mia. kr.

Baggrund

Siden enigheden om et regeringsgrundlag med Venstre og Moderaterne, er det finanspolitiske råderum opjusteret med i alt 20 mia. kr. Både som følge af tidligere og nye ansvarlige reformer samt en klog og ansvarlig krisepolitik, der har sikret en rekordhøj beskæftigelse og en lav arbejdsløshed. 

I 2030-planen anskueliggør regeringen, hvordan pengene vil blive prioriteret over de kommende syv år. I den forbindelse har vi også skulle prioritere og fordele de nye 20 mia. kr. Heraf er der blevet prioriteret 1,75 mia. kr. yderligere til personskattelettelser. Vi har for vores vedkommende prioriteret investeringer i vores fælles velfærd. Det vil fremgå, når vi fremlægger 2030-planen tirsdag.

Skattereformens indhold
Regeringens foreslår i sit skatteudspil konkrete prioriteringer for i alt 6,25 mia. kr. Derudover er der afsat en reserve til yderligere skattelettelser på 0,5 mia. kr., som kan udmøntes til socialt balancerede lettelser af personskatterne sammen med de partier, der vil være med til en aftale.

Mere end 80 pct. af de midler, der er afsat til skattelettelser, som regeringen selv sætter navn på i udspillet, går til at hæve beskæftigelsesfradraget og det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Dermed sænker vi skatten på arbejde for 3,3 mio. danskere, herunder 117.000 enlige forsørgere. Det er en belønning af dem, der står op om morgenen og går på arbejde. De vil få lidt mere luft i budgettet efter nogle år, hvor inflationen har været høj. Samtidig gør vi det mere attraktivt for nogle af dem, der i dag arbejder på deltid, at gå op i tid.

Hvis man sammenligner regeringens udspil med den personskattereform for 5 mia. kr., der er aftalt i regeringsgrundlaget, kan man udlede, hvordan de nye 1¾ mia. kr., som med 2030-planen lægges oveni i rammen til personskattelettelser, fordeler sig:

1. ¾ mia. kr. ekstra til forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget

2. ½ mia. kr.  til en forhandlingsreserve

3. ½ mia. kr. ekstra til omlægningen af topskatten på baggrund af nye oplysninger om, hvor mange der vil blive berørt. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om nye lempelser af topskatten, men at den ændring af topskatten, der blev aftalt med regeringsgrundlaget, er blevet lidt dyrere end oprindeligt forudsat. Det skyldes, at ministeriet har opdateret beregningsgrundlaget med nye oplysninger over antallet af beskæftigede og udviklingen i deres lønninger.

Gevinster for forskellige familier og faggrupper
Personskattereformen skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med 5.150 fuldtidspersoner i 2030.

Herunder gives et par eksempler.

1. Den enlige håndværker med forsørgeransvar for et barn vil få 8.000 kr. mere til sig selv om året. Ud af de knap 10 familietyper, der er regnet på, vil det være den enlige arbejder med 1 barn, der får den største skattelettelse målt i procent af sin nuværende indkomst. Ca. 117.000 enlige forsørgere vil få glæde af forhøjelsen af det ekstra beskæftigelsesfradrag.

2. Arbejderfamilien bestående af fx en håndværker og en underviser vil får 5.700 kr. mere til sig selv om året. 

3. Til gengæld vil direktørfamilien, hvor direktøren tjener 3 mio. kr. skulle betale 8.200 kr. mere i skat.

4. Selvom topskatteomlægningen ikke er groet i vores baghave, betyder den, at mange af de faglærte, der i dag betaler topskat, fremover kun skal betale den nye mellemskat på 7,5 pct. Det gælder f.eks. 7 ud af 10 de VVS’ere, elektrikere og sygeplejersker, som i dag betaler topskat. Blandt de metalarbejdere og folkeskolelærere, der i dag betaler topskat, vil 8 ud af 10 fremover kun skulle betale mellemskat.

Indfasning
Regeringen lægger op til en løbende og ansvarlig indfasning af skattereformen, hvor de brede skattelettelser til almindelige lønmodtagere, der går på arbejde, påbegynder indfasning først.

1. Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere vil blive implementeret med fuld virkning allerede fra 2025.

2. Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget vil blive indfaset fra 2025 med fuld virkning fra 2026.

3. Omlægningen af topskatten vil få virkning fra 2026.