Regeringsudspil til velfærdsløft, 2030-plan af Henrik Møller

Regeringsudspil til velfærdsløft, 2030-plan.

Regeringen har fremlagt sin 2030-plan. Det er en økonomisk plan for, hvordan regeringen overordnet vil prioritere råderummet i de kommende år.

Bagtæppet for planen er, at det finanspolitiske råderum er opjusteret med ca. 20 mia. kr. siden regeringen tiltrådt. Det skyldes både tidligere og nye ansvarlige reformer, såvel som en klog krisepolitik, der har bidraget til, at vi i Danmark er 3 millioner, der går på arbejde.

Derfor kan vi fremlægge en økonomisk plan, der vil sikre de største investeringer i velfærden i 15 år. Vi vil både sikre, at pengene til velfærden følger med, når vi i de kommende år bliver flere børn og ældre. Samtidig lægger vi op til målrettede investeringer i bl.a. sundhedsvæsenet, psykiatrien, og bedre erhvervsuddannelser.

Flere penge til velfærden
Vi afsætter samlet set 32 mia. kr. til den nære velfærd. Hertil kommer, at vi har afsat en reserve, der kan bruges på velfærd og klima på 4,3 mia. kr. Hvis vi ser på de 32 mia. kr., fordeler de sig på følgende:

19 mia. kr. til at sikre, at pengene til velfærden følger med det stigende antal børn og ældre.
Ovenpå det, prioriterer vi 10,75 mia. kr. til et løft af den nære velfærd
1. 5 mia. kr. til målrettede investeringer i vores sundhedsvæsen, herunder en ny kræftpakke.
2. 3,25 mia. kr. til et historisk løft af psykiatrien.
3. 2,5 mia. kr. til børn, unge og undervisning
Derudover prioriterer vi 2 mia. kr. til initiativer, der skal styrke danskernes tryghed, og 0,2 mia. kr. til et løft af kulturområdet.

Det betyder samlet set, at udgifterne til velfærden løftes med 1 pct. om året i gennemsnit frem mod 2030. Det er det højeste niveau i nogen økonomisk plan siden 2007. Og det er på niveau med Nyrup-regeringens 2005-plan.

Hvis vi regner investeringerne i forsvar og sikkerhed med, vil væksten i det offentlige forbrug være 1,4 pct. Det er ikke set højere i de godt 25 år, som skiftende regeringer har lavet denne slags økonomiske planer.

Det betyder også, at der er afsat penge til, at der kan blive ansat flere velfærdsmedarbejdere i fx sundhedsvæsenet og ældreplejen, når vi i de kommende år bliver markant flere ældre. Når det ses i sammenhæng med de 3 mia. kr. til et løft af løn og arbejdsvilkår, som regeringen forhandler med arbejdsmarkedets parter om, giver 2030-planen mulighed for at sikre medarbejderne i kernevelfærden flere kolleger.

Værdig tilbagetrækning
En anden af de store nyheder er, at vi har fundet penge til at tage den varslede reform af tilbagetrækningsordningerne af bordet. Derfor vil der ikke ske forringelser af seniorpensionsordningen. Vi vil dog stadig drøfte seniorarbejdsmarked, værdig tilbagetrækning og seniorvilkår med arbejdsmarkedets parter i den permanente trepartsinstitution.

Når regeringen oprindeligt foreslog at lægge seniorpensionsordningen og Arne-pensionen sammen til én ordning, var det for at skabe ro om tilbagetrækningsområdet, som har været en politisk kastebold. Vi må konstatere, at det gjorde det stik modsatte. Og det vigtigste for os er, at dem, der får brug for at trække sig før folkepensionsalderen, har ro i maven og vished for, at de har mulighed for en værdig tilbagetrækning.

Vi lever op til NATO-målsætningen fra 2023 og alle år frem
Allerede i år nåede vi op på at bruge 2 pct. af BNP på forsvar og sikkerhed inkl. støtten til Ukraine. Vi vil tilføre Ukraine-fonden flere penge, og samtidig vil vi løfte den økonomiske ramme for forsvarsforliget med 5 mia. kr. Det betyder, at vi fra 2023 og frem efter vil bruge 2 pct. af BNP på vores forsvar og sikkerhed.

Det er et stærkt signal til Ukraine om langsigtet dansk støtte og til vores NATO-allierede om, at vi vil løfte vores del af ansvaret for vores fælles sikkerhed.

Vi skal i mål med vores klimamålsætninger
Vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise. Herhjemme er vores vejr allerede blevet mere ekstremt. Og vores børn og børnebørn vil opleve endnu vildere vejr.

Mere end nogensinde er der behov for at få vores udledninger ned og begrænse skaderne. Det kræver store investeringer. Derfor har vi alene i de sidste 4 år øremærket mere end 115 mia. kr. frem mod 2030 til den grønne omstilling. Derudover har vi etableret et grønt råderum på samlet 53,5 mia. kr. i perioden 2024-2040. Det grønne råderum skal prioriteres til større og længerevarende investeringer i den grønne omstilling – også efter 2030.

Men den grønne omstilling kræver endnu flere investeringer. Derfor afsætter vi 4,3 mia. kr. til en reserve, der kan bruges på bl.a. klima og velfærd. Men der vil også løbende opstå behov for at finde yderligere finansiering for at levere på regeringens grønne ambitioner på både klima, natur og miljø.

Frem mod 2030 skal vi i mål med 2025- og 2030-klimamålene. Etablere en grøn indenrigsrute og sikre fuld grøn indenrigsflyvning. Vi skal videre i landbrugs- og transportsektoren – og vil bl.a. indføre en CO2-afgift i landbruget. Vi skal indføre en lov for vores natur og biodiversitet. Beskytte vores drikkevand. Få livet tilbage i vores vandmiljø. Rydde op efter generationsforureninger og plante meget mere skov. Og så skal vi beskytte Danmark bedre mod klimaforandringer.

Lavere skat på arbejde

Den skattereform regeringen præsenterede i går, er også en del af 2030-planen. Konkret ønsker regeringen at sænke skatten på arbejde for i alt 6,75 mia. kr. – 1,75 mia. kr. mere end oprindeligt aftalt i regeringsgrundlaget. Det betyder, at for hver krone vi bruger på at sænke skatten på arbejde, bruger vi frem kroner på velfærd.

Det er fortsat lidt mere end 80 pct. af den økonomiske ramme i skattereformen, som vil gå til at finansiere skattelettelser for alle i arbejde i kraft af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere.

Sammen med toptopskatten, betyder det, at regeringens udspil til en skattereform er den mindst ulighedsskabende skattereform i 20 år. Faktisk øgede finansloven for 2020 – den første S-regeringen indgik sammen med det røde flertal – uligheden mere end regeringens skattereform vil gøre, først og fremmest pga. øgede tobaksafgifter.

Erhvervspolitiske initiativer

Regeringen ønsker at forbedre vilkårene for iværksættere. Derfor afsatte vi på finanslovsforslaget for 2024 300 mio. kr., stigende til 450 mio. kr. om året til en iværksætterstrategi.

Med 2030-planen opjusteres beløbet, så vi prioriter 1 mia. kr. årligt til iværksætteri i 2030. Pengene skal bl.a. sikre, at det bliver lettere at investere i iværksættervirksomheder og gøre det mere attraktivt at være iværksætter uanset køn.

Derudover vil regeringen som noget nyt prioritere 0,8 mia. kr. fra råderummet til et retskrav på en skematisk model for værdiansættelse i forbindelse med generationsskifte af familieejede virksomheder. Der er ingen grund til at skjule, at det ikke er en blomst, der er groet i vores have. Det er et af de kompromisser, vi har måttet indgå i fordelingen af de ca. 20 mia. kr., råderummet er opjusteret med siden regeringsdannelsen – hvor vi til gengæld har fået historiske investeringer i velfærden og en fastholdelse af seniorpensionen.

Kernesocialdemokratiske balancer
Samlet set lægger regeringens 2030-plan op til historiske investeringer i velfærden, en indfrielse af NATO-målsætningen om at bruge 2 pct. af BNP på forsvar og sikkerhed, en styrket indsats for at indfri vores klimamålsætninger. Samtidig kan vi sænke skatten på arbejde for alle danskere i arbejde. Balancerne i planen er altså god socialdemokratisk politik.