Stort tillykke til os alle

Af Jørgen Andersen - Medlem af Socialdemokratiet

Det var en stor og vigtig dag for Socialdemokratiet i Helsingør, da vi på de ekstraordinære generalforsamlinger den 19. november enstemmigt besluttede at sammenlægge de tre lokalforeninger til en kommunekredsforening.

Sammenlægningen er det bedste grundlag for, at vi sammen kan tydeliggøre vores politik, både kommune-, regions- og landspolitikken. Det forpligter os og betyder at alle der kan, vil bidrage aktivt.

Vi skal tilbageerobre borgmesterposten i Helsingør kommune efter alt for mange år med borgerligt bystyre. Det vil kræve rigtig meget af alle i vores parti.

Derfor er det vigtigt allerede nu at alle der har mulighed for det, sammen med vores byrådsmedlemmer danner en stærk fælles enhed for at formulere og udbrede vores politik. Et fællesskab der skal bruges til at styrke vælgernes opfattelse af at Socialdemokratiet i Helsingør laver politik til gavn for borgene i alle dele af kommunen.

Vi er allerede i gang med sikringen af Henrik Møllers genvalg. Vi ønsker at markedsføre Henrik i alle områder både indenfor kommunegrænsen men også bredere i Nordsjælland.

Valgene vindes ikke på valgdagen, men ved at føre valgkamp mellem valgene.

Så det er mit håb, at alle der kan, er parat til at trække i arbejdstøjet og først og fremmest medvirke til at synliggøre vores politik op til kommunalvalget i 2025. Vi har muligheden for med vores nye struktur at danne nye og slagkraftige arbejdsgrupper, som i fællesskab kan medvirke til at opfylde vores politiske mål gennem en målrettet kampagne.

Skærmbillede 2022 04 27 132503