2024 har været et langt år med skarpe tunger og lange meningsudvekslinger. Borgerne har måske kunne få det indtryk, at byrådets medlemmer ikke kunne tage ansvar for kommunen sammen. Det har jeg nu aldrig selv været i tvivl om. Snakken, møderne i vores udvalg og de indbyrdes relationer på kryds og tværs skaber et trygt og solidt fundament for vores byrådsarbejde. Når det så er sagt – er det vigtigt for socialdemokratiet at fastholde, at årets budgetaftale grundlæggende er en lang liste med blinkende advarselslamper. Altså en liste, med en lang række af ting, som vi på nuværende tidspunkt har svært ved helt at gennemskue de langsigtede konsekvenser af. Lad mig blot nævne nogle enkelte områder. Hvad betyder vores forringelser af fritidsområdet for unges stigende mistrivsel? Kommer vi til at mangle de dygtige pædagoger, som har tid og kompetencer til at lytte og holde fast i de unge? Lykkes vi at fastholde selvrespekten og livsglæden hos nogle af vores mest sårbare ældre? Hvordan reagerer vores medborgere med udviklingshæmning, når Værestedet Liv nu skal have en ekstra lukkedag, og at disse sårbare borgere skal have yderligere en dag hjemme frem for at være i netværk og madfællesskab med ligestillede? Hvad bliver de langsigtede konsekvenser af at sprogstøttekorpset nu ikke længere er der til at understøtte sprogligt udfordrede børn? Får de børn indhentet det fortabte, eller vil det følge dem hele livet? Hvor står folkeskolerne og investeringerne i styrkelsen af almenskolen? Gør vi skolerne robuste nok? Med andre ord. Årets budgetaftale løser en enorm økonomisk udfordring. En alvorlig en af slagsen. Men den efterlader også mange spørgsmål. Jeg tror næppe, at nogle af budgetpartierne kan sige, at de er kommet i mål med deres politiske ambitioner med baggrund i budgetaftalen. Det gælder heller ikke for os i Socialdemokratiet. MEN det ændrer ikke på målene og det lange sigte. Og netop med disse ord vil jeg ikke bare afrunde årets budgetsnak men samtidig byde den forestående valgkamp velkommen.
Som bekendt står Helsingør Kommune midt i en vanskelig økonomisk situation. Baggrunden er primært færre indtægter fra grundskyld og indkomstskatter. Udfordringen lyder på intet mindre end 300 mio kr over de næste tre år. Det er på ingen måde muligt at finde for 300 mio kr i et budget, som i forvejen gennem en årrække har været under…. Lad os kalde det “tilpasning”. Derfor ser vi ind i nogle enormt vanskelige budgetforhandlinger. Vi ser ind i besparelsesforslag på tiltag, som vi alle ved virker. Vi ser ind i forslag på væsentlige forringelser af velfærdssamfundets sikkerhedsnet af pleje og støtte. På ting som vi alle forventer burde være et minimum for børn, ældre og sårbare medborgere. Men selv et presset budget skal bygge på værdier. Selv et presset budget skal tage højde for, at vi ikke ender op med at spare på initiativer som blot skubber en menneskelig og økonomisk regning lidt ud i fremtiden Socialdemokratiet går derfor ind i de kommende forhandlinger med et ønske om en delvis finansiering qua en moderat skattestigning kombineret med nødvendige besparelser. De værste torne skal ud af budgettet. 300 mio kan ingen finde alene. Det må blive et samlet byråd der løfter og tager ansvar. Det bliver min og socialdemokratiet tilgang til de forestående forhandlinger.
Efter et års intenst arbejde, med besøg rundt om i landet til hospitaler, patienter, institutioner, kommuner, regioner, praktiserende læger – og ikke mindst til områder, hvor disse sidste mangler, har Sundhedskommissionen barslet med en dybdegående rapport og forslag til et mere lige, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen. Danmark kan være stolt af at have et godt og solidt sundhedsvæsen med mange dygtige medarbejdere. Men vi står overfor en stor omvæltning. Flere ældre, flere med kroniske sygdomme og ulighed i adgang til den nære behandling. Det er en stor udfordring for vores sundhedsvæsen, at der fortsat er en væsentlig geografisk og social ulighed i sundhed på tværs af landet. Det handler ikke mindst om praktiserende læger. Adgangen til sundhedstilbud er særligt udfordret i de dele af landet, hvor befolkningen er mest syge. Det er selvfølgelig aldeles uholdbart. Dernæst oplever for mange borgere et usammenhængende patientforløb. Mere end halvdelen af dem, som har kontakt til sundhedsvæsenet, har kontakt med mindst to af de tre hovedsektorer. Hvem er det så, der har ansvaret for borgerens forløb så den enkelte kan føle sig tryg? Specialisering af sundhedsvæsenet har skabt en ubalance mellem det primære og det sekundære sundhedsvæsen. For eksempel er antallet af alment praktiserende læger steget med 20 pct. siden 2003. Til sammenligning er antallet af læger, der er ansat på sygehusene, steget med hele 70 pct. Det er bare nogle af de problemer kommissionen har fundet, og et kommende udspil skal adressere disse udfordringer. Regeringen har endnu ikke taget stilling til kommissionens anbefalinger. Rapporten bliver nu sendt i offentlig høring frem til den 6. august, så vi kan få både patientforeninger, regioner, kommuner og øvrige organisationers input til, hvordan vi bedst løser udfordringerne. For Socialdemokratiet er det afgørende, at et kommende udspil handler om borgeren, og hvad borgeren har brug for. Ikke strukturer og organisering. Omdrejningspunkter for et bedre sundhedsvæsen skal derfor også være kernesocialdemokratiske principper om nærhed, lighed, sammenhæng og demokratisk forankring. Det er udgangspunktet for os i de videre drøftelser i regeringen.
Dansk økonomi har heldigvis udviklet sig bedre end forudset. Faktisk 11 milliarder kroner bedre. Samtidig sidder vi i kommunerne og vender hver en sten for at få økonomien på skoler, ældreområdet og ikke mindst på det voksen specialiserede område til at hænge sammen. Det i en sådan grad, at vi ved, at der er borgere der kommer i klemme og pårørende som står frustrerede og opgivende tilbage. Nu er der så alligevel uenighed om, hvad regeringens 11 milliarder ekstra skal gå til. Skattelettelser bliver der sagt!? I min verden hører skattelettelse til når resten af kassen stemmer. Og det gør den altså ikke! En stor del af de 11 milliarder bør komme ud og understøtte kerneopgaverne ude i kommunerne. Jeg ser frem til finansministeriets kommende forhandlinger med KL. Der skal findes en løsning som balancerer mellem udfordringerne i kommunerne og hensynet til inflationen. Det kan faktisk kun gå for langsomt!
Byudvikling bør ikke kun handle om at skabe turistmagneter eller luksuriøse boliger, men også om at skabe levende bysamfund, hvor alle har adgang til en tryg og passende bolig. Derfor er det glædeligt, at vi i byrådet har besluttet at øremærke en del af provenuet fra et eventuelt frasalg af ejendommen Hamlet til oprettelsen af en strategisk almenboligpulje. Dette er et skridt i den rigtige retning mod at sikre, at vores kommune forbliver et sted, hvor der er plads til alle. Almene boliger er en nødvendig del af ethvert velfungerende samfund. Ved at integrere almene boliger i vores byudviklingsplaner skaber vi et mere mangfoldigt og harmonisk miljø, hvor mennesker med forskellige baggrunde og indkomstniveauer kan leve side om side. Dette styrker vores samfunds sammenhængskraft og fremmer fællesskabet. Usikkerheden om boligpriser og renteniveau gør det svært for almindelige familier at finde boliger, de tør sætte sig i. Samtidig har mange ældre svært ved at flytte i mindre og billigere boliger. Derfor er det afgørende, at vi prioriterer oprettelsen af flere almene boliger for at sikre, at Helsingør kommune forbliver mangfoldig og inkluderende. For Socialdemokratiet er det centralt, at alle har mulighed for at bo i vores smukke kommune, uanset deres økonomiske formåen. Det er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed, men også om bæredygtighed og fremtidig velstand. Ved at investere i almene boliger investerer vi i vores fælles fremtid og sikrer, at kommende generationer også kan nyde gavn af vores levende og mangfoldige bysamfund. Et eventuelt salg af Hamlet kan derfor går hen og blive et både og. Vi kan udvikle området omkring kulturhavnen, øge turistvenligheden og samtidig skabe attraktive betalbare lejeboliger til gavn for os alle. En forudsætning er naturligvis, at de aktiviteter, der i dag er på Hamlet, får ordentlige rammer og forhold et andet sted.
Kommunerne i Danmark har store udfordringer med at sikre en balance mellem at sørge for den rette hjælp til de børn, som har brug for specialiserede rammer i hverdagen og samtidig have orden i økonomien. Som det er nu, er der budgetoverskridelser år for år og pengene bliver desværre fundet ved at skære på velfærden for børn, unge og ældre. Den udvikling er vi nødt til at få vendt. Børnene er fremtidens samfunds fundament. Jeg mener, vi står overfor en af de absolut største udfordringer i samfundet. Kommunerne har behov for et økonomisk løft til det specialiserede område nu. Her lokalt skal byrådet prioritere skarpt, så flere skattekroner bruges på at styrke rammerne for børnenes hverdag. Helsingør Byråd har sat gang i en proces, hvor flere børn skal hjælpes tidligere i deres liv. Målet er blandt andet at opbygge og styrke de specialpædagogiske kompetencer i almenområdet i daginstitutioner, skoler, SFO’er. Det handler om at give flere børn deltagelsesmuligeder i fællesskabet. Det handler også om at forebygge og undgå, at børn mistrives og bliver så presset, samt stresset i deres nervesystem, at de måske får skolevægring og har behov for indgribende tiltag - som at blive flyttet til et segregeret tilbud.
Lad mig springe direkte ud i det. Velfærd og omsorg for sårbare og udsatte borgere er et fælles ansvar. Også i sparetider! Budgetforhandlingerne for 2024 gav dog et godt billede på, hvor kompleks denne opgave er. En opgave som ingenlunde bliver nemmere de kommende år. For uanset det forestående kommunalvalg i 2025 – så kan ingen af os bruge flere penge, end vi har. Uanset om man er socialdemokrat eller konservativ, så skal kassen stemme. Udfordringerne står klare for os alle. Det drejer sig hovedsageligt om stigende udgifter på skoler og på det specialiserede børne- og voksenområde. Børn, voksne og ældre som vi som samfund ikke kan og må svigte. Vi ved, at det drejer sig om nogle af vores meste udsatte medborgere. Vi ved også, at der ikke er noget alternativ til end at hjælpe og støtte disse mennesker og deres pårørende.
Tænk sig – Sundhedsstyrelsen skønner, at op mod halvdelen af alle mennesker i Danmark vil få en psykisk lidelse på et tidspunkt i deres liv. Sådan starter det nye udspil til vores kommende kommunale psykiatripolitik. Der var engang, hvor psykiske sygdomme var noget, der kun ramte genboen eller som oftest blev pakket godt væk enten inden for hjemmets fire vægge. Da slet ikke noget, man talte om. I dag er vi betydelig mere åbne omkring de psykiske sygdomme, som altså skønnes at ramme op til halvdelen af befolkningen i et livsforløb. Angst, depression, autisme, spiseforstyrrelser, OCD, ADHD, psykoser mm. Vi kender alle diagnoserne alt for godt. På egen krop, i familien, på arbejdet. Vi ser nedturene, frustrationerne og hører alt for ofte om afmagten blandt de pårørende. Det er mænd og kvinder, unge og gamle fra alle dele af vores samfundslag. Faktisk er det sådan, at de borgere, som slås med de sværeste psykiske lidelser, lever op til 15-20 år kortere end andre. Der er med andre ord brug for et markant løft og en markant prioritering af og inden for psykiatrien. Derfor er det så positivt, at læse vores eget nye kommunale udkast til en psykiatripolitik. Et udkast som skal vedtages i byrådet her i foråret.
Nytårshilsen fra Socialdemokratiet Thomas Horn (S) Politisk leder Læs om: Budgetforhandlingerne 2023 Konkrete prioriteringer Vi gør, hvad vi siger Det brede samarbejde Næste mål Thomas Horn Byrådsmedlem (S) Helsingør Kommune Formand Social- og Beskræftigelsesudvalget Medlem af Økonomiudvalget 2. viceborgmester Bestyrelsesmedlem FGU-Øresund
SVM-regeringen kan fejre et års fødselsdag med gennemførelsen af sit regeringsgrundlag på følgende områder: 1. Lønløft til velfærdsmedarbejdere 2. Største investeringer i velfærden i 15 år 3. Løft af psykiatrien 4. Forhøjet ældrecheck 5. Skattelettelser til folk i arbejde 6. Inflationshjælp til dem, der har mindst 7. Mulighed for at udskyde skolestarten 8. Største udbygning af havvind 9. Markant investering i erhvervsskolerne 10. Færre elever i klasserne 11. Uddannelsesløft på 110% dagpenge 12. Skærmene ud af vuggestuer og børnehaver 13. Ny bandepakke 14. Arbejdspligt for arbejdsløse indvandrere 15. Hjælp til byer ramt af stormflod 16. Akutpakke for havmiljøet 17. Etableret energikrisestaben NEKST 18. Lukning af pusherstreet på Christiania 19. Bedre hjælp til ufrivilligt barnløse 20. Etablering af Ukrainefond 21. Styrkelse af det danske forsvar 22. Laveste arbejdsløshed i 50 år 23. Europapolitisk aftale Stort set alle de gennemførte politikområder er sket med brede flertal i Folketinget.
Efter 24 timers overtid blev verdens lande for et par få timer siden enige om en aftale. For første gang i mere end 30 år er verdens lande blevet enige om, at vi skal omstille os væk fra kul, olie og gas. Det er banebrydende i den globale klimaindsats, da det er første gang nogensinde, hvor fossile brændsler er skrevet direkte ind i teksten. Det sender et klart signal til alle verdens lande om at omstille sig væk fra fossile brændsler. Men nu gør vi det – oven i købet i en oliestat. I stedet skal vi have de grønne teknologier ind. Det har været en dansk mærkesag, at der sættes konkrete 2030-mål for at tredoble vedvarende energi og fordoble energieffektivteten. Det var i København for ni måneder siden, at Danmark første gang fik det på bordet, og nu står vi så med en aftale om lige præcis det. Det er virkelig, virkelig godt. For det betyder, at danske grønne virksomheder, der leverer grønne energiløsninger, nu får endnu mere travlt. For nu har hele verdenssamfundet aftalt, at der skal skrues markant op for vedvarende energi og energieffektivitet. Samtidig leverer aftalen også på klimafinansiering. En mangeårig dansk prioritet. Allerede på førstedagen af COP 28 vedtog verdens lande at etablere en fond til tab og skader til de mest sårbare lande. Her bidrager Danmark med 175 mio. kr. For bare et par år siden, havde det været utopi at forestille sig, at vi kunne stå med den aftale, vi står med i hånden nu. Det er historisk fremskridt. Men det er også helt nødvendigt, hvis vi skal lykkes med at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grad og dermed leve op til Paris-aftalen. Aftalen er ikke perfekt. Fra dansk side har vi, med Dan Jørgensen i spidsen, kæmpet hårdt for at få en endnu mere ambitiøs aftale. Det har været et langt og intenst forløb. Og Dan har afholdt uttalige forhandlingsmøder og konsultationer med ministre og klimaforhandlere fra hele verden. Så kunne Danmark have ønsket sig mere? Selvfølgelig. Danmark har været et af de lande, som har kæmpet for så ambitiøs en aftale som overhovedet muligt. Men når næsten 200 lande skal nå til enighed, vil der være kompromisser. Det næste skridt er, at alle lande skal opdatere deres nationale klimamål, de såkaldte NDC’er. Det skal ske i 2025 på COP 30, hvor Danmark har formandskabet for EU. Men allerede den 1. januar 2024 bliver Danmark medformand for FN’s NDC-partnerskab. Det betyder, at vi skal hjælpe udviklingslandene med at gennemføre deres nationale klimaplaner og ikke mindst løfte deres ambitioner. Arbejdet er derfor langt fra slut. Men i dag har verden fået en ny start. For i dag er begyndelsen på enden for fossile brændsler. ter 24 timers overtid blev verdens lande for et par få timer siden enige om en aftale. For første gang i mere end 30 år er verdens lande blevet enige om, at vi skal omstille os væk fra kul, olie og gas. Det er banebrydende i den globale klimaindsats, da det er første gang nogensinde, hvor fossile brændsler er skrevet direkte ind i teksten. Det sender et klart signal til alle verdens lande om at omstille sig væk fra fossile brændsler. Men nu gør vi det – oven i købet i en oliestat. I stedet skal vi have de grønne teknologier ind. Det har været en dansk mærkesag, at der sættes konkrete 2030-mål for at tredoble vedvarende energi og fordoble energieffektivteten. Det var i København for ni måneder siden, at Danmark første gang fik det på bordet, og nu står vi så med en aftale om lige præcis det. Det er virkelig, virkelig godt. For det betyder, at danske grønne virksomheder, der leverer grønne energiløsninger, nu får endnu mere travlt. For nu har hele verdenssamfundet aftalt, at der skal skrues markant op for vedvarende energi og energieffektivitet. Samtidig leverer aftalen også på klimafinansiering. En mangeårig dansk prioritet. Allerede på førstedagen af COP 28 vedtog verdens lande at etablere en fond til tab og skader til de mest sårbare lande. Her bidrager Danmark med 175 mio. kr. For bare et par år siden, havde det været utopi at forestille sig, at vi kunne stå med den aftale, vi står med i hånden nu. Det er historisk fremskridt. Men det er også helt nødvendigt, hvis vi skal lykkes med at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grad og dermed leve op til Paris-aftalen. Aftalen er ikke perfekt. Fra dansk side har vi, med Dan Jørgensen i spidsen, kæmpet hårdt for at få en endnu mere ambitiøs aftale. Det har været et langt og intenst forløb. Og Dan har afholdt uttalige forhandlingsmøder og konsultationer med ministre og klimaforhandlere fra hele verden. Så kunne Danmark have ønsket sig mere? Selvfølgelig. Danmark har været et af de lande, som har kæmpet for så ambitiøs en aftale som overhovedet muligt. Men når næsten 200 lande skal nå til enighed, vil der være kompromisser. Det næste skridt er, at alle lande skal opdatere deres nationale klimamål, de såkaldte NDC’er. Det skal ske i 2025 på COP 30, hvor Danmark har formandskabet for EU. Men allerede den 1. januar 2024 bliver Danmark medformand for FN’s NDC-partnerskab. Det betyder, at vi skal hjælpe udviklingslandene med at gennemføre deres nationale klimaplaner og ikke mindst løfte deres ambitioner. Arbejdet er derfor langt fra slut. Men i dag har verden fået en ny start. For i dag er begyndelsen på enden for fossile brændsler.
Regeringen har indgået en bred aftale om mere grøn energi fra sol og vind på land. Aftalen er første opfølgende aftale på Klimaaftale om grøn strøm og varme, som S-regeringen lancerede sidste år. I fremtiden får vi brug for meget mere grøn strøm i takt med, at store dele af samfundet skal elektrificeres og samtidig skal vi bruge grøn strøm til at producere grønne brændsler til vores fly, skibe og tunge transport. Med presserende klimaforandringer og krigen i Ukraine er behovet for at vende ryggen til fossile brændsler kun blevet øget. Det kræver mange flere vindmøller og solceller på land, for det er den hurtigste og billigste vej til mere grøn strøm. Med aftalen gør vi det nemmere at opføre større energiparker på land med solceller og vindmøller. Samtidig forøger vi de økonomiske gevinster til både naboer og lokalsamfund. For udbygning af sol og vind på land skal gå hånd i hånd med lokal opbakning. Aftalen indeholder fire hovedelementer: 1. Udpegning af arealer til energiparker Med aftalen er der allerede igangsat en kommunedialog om 32 potentielle arealer til energiparker, som også blev præsenteret sammen med udspillet. De 32 arealer kan ses i vedhæftede. Samtidig vil der være to yderligere ansøgningsrunder i 2024 og 2025, hvor kommuner og VE-opstillere vil kunne ansøge om yderligere arealer med henblik på udpegning til energipark. En energipark er et større udpeget areal, hvor der kan ske en hurtig udbygning af flere vedvarende energiteknologier. Energiparker kan eks. etableres som hybridparker bestående af landvindmøller, solceller og PtX-anlæg. Energiparkerne skal være lokale grønne kraftcentre, som bidrager til erhvervsudvikling, flere grønne arbejdspladser og skabe udviklingsperspektiver i de lokalsamfund og kommuner, hvor energiparkerne etableres. 2. Statslig planlægning og myndighedsbehandling af energiparker I dag er der alt for mange konkrete VE-projekter, som ikke realiseres eller forsinkes på grund af restriktioner i forhold til miljø, landskab, natur og kultur. Det gør det i dag vanskeligt at opstille vedvarende energi og PtX-anlæg. I foråret 2024 vil der blive fremsat en ny lov om større energiparker. Loven skal muliggøre, at der efter en konkret vurdering muligvis kan dispenseres fra de forskellige beskyttelseshensyn i det konkrete område. Med andre ord tillægges vedvarende energianlæg en større vægt end hidtil. Samtidig etableres der én indgang for energiparker til statslig myndighedsbehandling på natur- og miljøområdet, som skal vejlede kommunerne, koordinere de relevante statslige myndigheders sagsbehandling og evt. overtage myndighedsbehandlingen. Derudover muliggøre dagens aftale også at det kan blive relevant at fremsætte anlægslove til at understøtte de energiparkprojekter, hvor det vurderes relevant. 3. Lokal opbakning til vedvarende energi Lokal opbakning er en forudsætning for mere vedvarende energi på land. Derfor skal både naboer og lokalsamfund have del i gevinsterne. Med aftalen øger vi de økonomiske gevinster til naboer og lokalsamfund med 2,5 mia. kr. Det gør vi ved at fordoble den såkaldte VE-bonus til naboer, hvilket betyder, at naboer kan få op mod 5.000 kr. ekstra om året i nabo-bonus. Samtidig tredobler vi den såkaldte Grøn pulje. Men vi justerer også puljen, så VE-opstillere får mulighed for at indbetale til Grøn pulje i årlige rater frem for at betale hele beløbet på en gang. Samtidig muliggør vi, at Grøn pulje kan deles på tværs af kommunegrænser. Grøn pulje kan bl.a. anvendes til udvikling af byer, skovrejsning og generel styrkelse af natur og biodiversitet. Og så gør aftalen også op med de kommunale særaftaler, som der er blevet indgået alt for mange af i landets kommuner. Derfor styrker vi nu vejledningen i forhold til særaftaler. 4. Opfølgning på aftalen og øvrige tiltag Som nævnt indledningsvist er dagens aftale den første opfølgende aftale af flere. Derfor vil regeringen også præsentere yderligere skridt til understøttelse af mere vedvarende energi på land ved bl.a. at følge op på anbefalinger fra NEKST. Derudover vil regeringen præsentere en solcellestrategi i første kvartal af 2024, som bl.a. har til formål at adressere barrierer for opstilling af solceller i bl.a. bymæssige bebyggelse.
Det var en stor og vigtig dag for Socialdemokratiet i Helsingør, da vi på de ekstraordinære generalforsamlinger den 19. november enstemmigt besluttede at sammenlægge de tre lokalforeninger til en kommunekredsforening. Sammenlægningen er det bedste grundlag for, at vi sammen kan tydeliggøre vores politik, både kommune-, regions- og landspolitikken. Det forpligter os og betyder at alle der kan, vil bidrage aktivt. Vi skal tilbageerobre borgmesterposten i Helsingør kommune efter alt for mange år med borgerligt bystyre. Det vil kræve rigtig meget af alle i vores parti. Derfor er det vigtigt allerede nu at alle der har mulighed for det, sammen med vores byrådsmedlemmer danner en stærk fælles enhed for at formulere og udbrede vores politik. Et fællesskab der skal bruges til at styrke vælgernes opfattelse af at Socialdemokratiet i Helsingør laver politik til gavn for borgene i alle dele af kommunen. Vi er allerede i gang med sikringen af Henrik Møllers genvalg. Vi ønsker at markedsføre Henrik i alle områder både indenfor kommunegrænsen men også bredere i Nordsjælland. Valgene vindes ikke på valgdagen, men ved at føre valgkamp mellem valgene. Så det er mit håb, at alle der kan, er parat til at trække i arbejdstøjet og først og fremmest medvirke til at synliggøre vores politik op til kommunalvalget i 2025. Vi har muligheden for med vores nye struktur at danne nye og slagkraftige arbejdsgrupper, som i fællesskab kan medvirke til at opfylde vores politiske mål gennem en målrettet kampagne.
Det er en stor dag for Socialdemokratiet og for regeringen. Regeringen har indgået to ekstraordinære trepartsaftaler, der leverer på vores vigtigste valgløfte om at sikre bedre løn og vilkår i velfærdssamfundet. Regeringen, KL, Danske Regioner, FH og Akademikerne har indgået en trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår på det kommunale og regionale område. Dertil har regeringen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, FH og Akademikerne indgået en trepartsaftale om et ekstraordinært lønløft til fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente i Kriminalforsorgen. Trepartsaftalerne sikrer, at vi bedre kan rekruttere og fastholde de medarbejdere i velfærden, som vi mangler nu og i fremtiden. Aftaleparterne er enige om, at indholdet af trepartsaftalerne udmøntes mellem de relevante parter i de kommende overenskomstforhandlinger. Her er en kort opsummering af de vigtigste hovedpointer i aftalen. 1. Økonomisk ramme: Trepartsaftalerne udmønter 6,8 mia. kr., svarende til 3 mia. kr. efter tilbageløb, til forbedring af løn og arbejdsvilkår. Langt hovedparten af rammen går til lønforbedringer. 2. Antal omfattede: Knap 180.000 medarbejdere i velfærden vil få et lønløft. Herunder de fire grupper, vi selv fremhævede: Sygeplejersker,SOSU’ere, pædagoger og fængselsbetjente. Antallet af medarbejdere, der får mere i løn, kan og vil med stor sandsynlighed stige, når de dele af aftalerne, der vedrører lokalløn, udmøntes ude på de enkelte arbejdspladser. 3. Fuldt lønløft i 2026: Lønløftet vil være fuldt indfaset i 2026 – det vil sige fire år tidligere, end vi oprindeligt foreslog. 4. Bedre rammer for at få flere på fuldtid: Et af vores principper for udmøntning af midlerne til løn og arbejdsvilkår var, at flere skulle arbejde på fuldtid. Aftalerne indfører både incitamenter, men også bedre rammer og muligheder for at gå op i tid. 5. Bidrag fra lønmodtagerne: Der er en balance mellem, hvilke grupper der får del i lønløftet, og hvilke lønmodtagere, der skal levere et bidrag den anden vej. 6. OK24: Der er enighed om et roligt OK24-forløb. Det indebærer, at der aftalerne på FHs område sammenkædes til ét mæglingsforslag, mens KL og Danske Regioner ikke går til OK24 med et krav om skævdeling. 7. Første og eneste gang: Der er enighed om, at der ikke igen aftales lønmidler uden om overenskomstsystemet.
Thomas talte på kredsen extraordinære generalforsamling. Ja, det kan saftsuseme går hurtig en gang imellem. Og det er vores rokade i byrådsgruppen et rigtig godt eksempel på. Tillykke til Claus Christoffersen med han nye direktørstilling og så vil jeg gerne benytte muligheden til at takke Claus for hans fine og solide indsats som politisk leder og ydermere takke Claus fordi at han bliver i politik og derudover vælger at fortsætte som gruppeformand. Helt ærligt. Det er en gave for mig at have en så rutineret politiker ved min side der samtidig er helt inde i essensen i alle de aktuelle sager. Kæmpe stort tak for tilliden til byrådsgruppen ved valget af mig som ny politisk leder. Samarbejdet lover bare godt for det kommende kommunalvalg. Og sikke en start og velkomst. Jeg er jo startet op med en sag som deler vandene. Den betalte parkering. Nu er der landet en model som så skal besluttes på byrådsmødet den 27. november. En model som vi synes tager højde for en del af de input vi har modtaget. Blandt andet friholder vi Prøvestenen og så indfører vi en beboerlicens for 200kr om måneden nede i bymidten. … ja os så fastholder vi, at alle med et handicapskilt fortsat kan parkere gratis. Det er en model som holder sammen på vores nye flertal og som samtidig rækker ud i fremtiden. Jeg glæder mig til opgaven og jeg glæder mig til snart at møde jer alle sammen. I foråret skal vi officielt vælge ny borgmesterkandidat. Der stiller jeg mit kandidatur til rådighed. Det kommunalvalg skal bare vindes – og det kan vi sammen! Her på kanten til december så ønsker jeg jer og jeres familier en rigtig glædelig jul. Thomas Horn
Regeringen og alle Folketingets partier har i dag indgået en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2024-2027. Med aftalen får domstolenes økonomi et væsentligt løft, der bl.a. skal vende udviklingen i domstolene med stigende sagsbehandlingstider, mangel på retssale og behov for styrket it-understøttelse. Som en del af aftalen implementeres desuden en række anbefalinger fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet. Domstolene har længe været udfordrede af stigende sagsbehandlingstider, mangel på retssale og ældre it-systemer, som betyder, at både borgere og virksomheder i dag venter længe på at få deres sag afgjort. Med den nye aftale giver vi domstolene et historisk højt og tiltrængt løft med i alt ca. 2,3 mia. kr. over perioden, som skal understøtte den flerårige indsats for at vende udviklingen. Der skal desuden være balance mellem land og by, når det kommer til lokal adgang til retsvæsenet. Derfor er det vigtigt, at vi med aftalen holder fast i retternes lokale bitingsteder og afdelingskontorer, samtidig med at vi får undersøgt, om de kan anvendes mere hensigtsmæssigt. For at håndtere domstolenes udfordringer indeholder den nye flerårsaftale en lang række initiativer inden for bl.a. følgende fokusområder: · Nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i domstolene · Forenklinger af retsplejen · Øget retssalskapacitet · Styrket it-understøttelse · Styrkelse af retssystemet i Nordatlanten · Forhøjelse af vederlag for børnesagkyndige og øvrige sagkyndige dommere · Styrkelse af indsatsen med psykologisk bistand til ansatte ved domstolene og lægdommere Med den omfattende og bredt funderede flerårsaftale tager vi ansvar for at få vendt udviklingen ved domstolene og skabt ro og stabilitet om domstolenes økonomi.
FN’s årlige Emission Gap rapport er alarmerende læsning. Rapporten slår fast, at vi er på vej mod en verden, der er 2,9 grader varmere end det førindustrielle niveau. Årsagerne er bl.a. at alle sektorer på globalt plan– med undtagelse af transportsektoren – er tilbage på udledningsniveau fra før COVID-19. Samtidig investeres der forsat i udvinding af fossile brændsler. Ansvaret ligger særligt hos G20-landene, som er ansvarlige for hele 76 procent af de globale udledninger. Vi står derfor i en situation, hvor vi lige nu ikke er på sporet af at nå 1,5 grads målsætningen fra Parisaftalen. Men uden Parisaftalen, ville udledningerne være 16 procent højere end de er i dag. Rapporten lægger dermed et helt nødvendigt pres forud for de kommende klimaforhandlinger på COP 28, som starter torsdag i næste uge. For på globalt niveau handles der lige nu hverken ambitiøst eller hurtigt nok. Derfor bliver det helt afgørende, at også de største udleder som Kina, USA og Indien begynder at reducere deres udledninger væsentligt, hvis vi skal lykkes med at holde Parisaftalens mål i live. For Danmark står kun for 0,1 procent af de globale udledninger. Derfor skal vi blive ved med at være et eksempel til efterlevelse. Så også de store udleder kan se, at der er en vej mod Parisaftalens mål. COP 28 De kommende COP 28-forhandlingerne er nok de vigtigste COP-forhandlinger siden Parisaftalen. Hvert år presser Danmark på for en ambitiøs aftale. I år er ingen undtagelse. Derfor kommer Danmark i år til at arbejde for at sikre enighed om at udfase fossile brændsler globalt. Både kul, olie og gas. Derudover vil vi arbejde for at der sættes konkrete globale 2030-mål for at tredoble den vedvarende energi. Ligesom vi vil arbejde for at fordoble energieffektiviteten. Desuden er det forsat en dansk prioritet, at sikre øget klimafinansiering. Danmark vil presse på for at sikre de sociale balancer i den globale klimaindsats. De rige lande skal gå forrest og leve op til løfterne på klimafinansiering, ikke mindst til de sårbare lande. COP 28 er også den første COP, siden Parisaftalen blev vedtaget, hvor der globalt skal tages status på, om vi er på rette vej med den globale klimaindsats. Gårsdagens rapport viser det modsatte og derfor bliver det såkaldte Global Stocktake, det helt centrale forhandlingsspor på COP 28. For her skal vi for første gang blive enige om fælles retningslinjer for, hvad verden samlet set skal gøre for at nå klimamålene – og hvordan. Forhandlingssporet om Global Stocktake er det samlende forhandlingsspor på årets COP og er også det, som Danmark med Dan i spidsen er blevet udpeget til at facilitere sammen med Sydafrikas miljøminister, Barbara Creezy. FN’s nye rapport er kort sagt rammesættende for de kommende COP-forhandlinger. Lige nu er det svært at forudsige, hvad resultatet bliver af COP 28-forhandlingerne. For mange lande ønsker at se andre handle først. De står og holder døren for andre og siger: After you! Men Danmark og EU venter ikke. Vi går forrest, både når det gælder at reducere vores udledninger og vise solidaritet med verdens mest udsatte. Og vi håber på et resultat, der afspejler det. At verdens lande sætter kursen mod hurtigere og større reduktioner og mod mere global solidaritet i den måde, vi håndterer klimakrisen. Det bliver ikke nemt at lande sådan et resultat, men vi har chancen nu, og vi håber verden griber den.
Regeringen Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er blevet enige om en aftale om en ny bandepakke – bandepakke IV. Med den nye pakke skal det være endnu sværere at være bandemedlem i Danmark. Der skal sættes ind over for bandernes økonomiske kriminalitet. Politiet skal have de redskaber, som de har brug for, til effektivt at kunne efterforske og bekæmpe bandernes kriminalitet og holde lokalsamfundene trygge. Samtidig skal der tages bedre hånd om unge, som står på kanten af bandekriminalitet. De hårde tiltag skal gå hånd i hånd med forebyggelsen. Bandepakke IV indeholder på den baggrund 44 initiativer fordelt under 6 fokusområder, der over en bred kam sikrer et strammere greb om banderne. Fokusområde 1: Fødekæden Det skal forebygges, at børn og unge bliver suget ind af banderne og ender med et liv i kriminalitet. Der sættes derfor bl.a. ind med kriminalisering af bandernes rekruttering af børn og unge, styrkelse af SSP-samarbejdet og nedsættelse af en kriminalitetsforebyggelseskommission. Fokusområde 2: Strammere greb og større retfærdighed Bander skal mærke, at samfundet ikke tolererer deres utryghedsskabende kriminalitet, og de skal væk fra gaden, så der bliver plads til at forstærke den forebyggende indsats. Derfor sættes der bl.a. ind med styrket opholdsforbud og skærpet kontrol og tilsyn. Derudover skærpes straffen for vold og ulovlig tvang af ydmygende karakter. Fokusområde 3: Våben Når bandemedlemmer har adgang til farlige våben, er det med til at skabe en forråelse af kriminaliteten. Derfor skal der skrues op for konsekvenserne for at bære våben. Det gælder bl.a. bandernes knivoverfald
Regeringen har indgået en bred aftale om en styrkelse af Forberedende Grunduddannelse (FGU), for unge som ikke er gået den lige vej gennem uddannelsessystemet. FGU er hovedsporet i vores indsats for at hjælpe flere af de 43.000 unge i potentialegruppen videre i uddannelse og job. Aftalen skaber nu ro om institutionernes økonomi med et varigt løft på 135 mio. kr. fra 2024 og frem. Heraf 60 pct. som generelt takstløft og 40 pct. i grundtilskud. Institutionerne kan frit prioritere midlerne efter lokale behov. Det er en rigtig god investering, fordi tre ud af fire af de unge, som indtil nu har afsluttet et FGU-forløb, er kommet videre i uddannelse eller job. Med aftalen reducerer vi samtidig den kommunale medfinansiering af FGU-forløb fra cirka 65 til 45 pct. Det vil have stor betydning for, hvor mange af de unge i potentialegruppen, der bliver visiteret til FGU. I mange kommuner er det i dag alt for få. Det er fortsat ambitionen, at der skal være FGU-skoler over hele landet. Erhvervsgrunduddannelsen på FGU (egu) styrkes ligeledes, ved at hæve tilskudsniveauet med 12,5 mio. kr. Egu er et tilbud, hvor eleverne er i virksomhedspraktik størstedelen af tiden. Her kan unge få erfaringer fra arbejdsmarkedet og oplevelsen af at kunne bidrage, som kan bruges på en erhvervsuddannelse eller i et job. Aftalen rummer flere vigtige elementer, som kort skitseres her: Landdistrikter: Vi løfter FGU’s økonomi med 135 mio. kr. Heraf 60 pct. til taxameter og 40 pct. til grundtilskud. Det er en fordel for FGU i landdistrikterne. Bedre veje til FGU: Vi hæver statens medfinansiering FGU-elever og reducerer kommunernes. Det gør det mere attraktivt for kommunerne at visitere elever til FGU. Derudover kommer der en mulighed for at vejlede mod FGU, allerede i 9. klasse i folkeskolen. Styrkede rammer på FGU: Vi styrker FGU-skolerne med 135 mio. kroner. Det er et markant løft af FGU, som vil styrke kvaliteten i undervisningen og gøre hverdagen bedre for eleverne. Potentialegruppen: Dette er en markant prioritering af unge, som risikerer at ende i potentialegruppen. Indtil videre er tre ud af fire unge kommet i uddannelse eller arbejde efter endt FGU-forløb. Den chance skal flere have. Bedre vej i uddannelse eller arbejde: Vi sikre med aftalen, at FGU-skolerne går op i, at eleverne kommer direkte videre i uddannelse eller job. Det gør vi ved at hæve udslusningstilskuddet med ca. 1.750 kr. pr. årselev, svarende til en stigning på ca. 10 pct. Et sundt frokostmåltid: Vi sikrer med aftalen, at alle FGU-elever får et gratis og sundt frokostmåltid. Det giver forhåbentlig både gladere og mere læringsivrige elever.
Regeringsudspil til velfærdsløft, 2030-plan. Regeringen har fremlagt sin 2030-plan. Det er en økonomisk plan for, hvordan regeringen overordnet vil prioritere råderummet i de kommende år. Bagtæppet for planen er, at det finanspolitiske råderum er opjusteret med ca. 20 mia. kr. siden regeringen tiltrådt. Det skyldes både tidligere og nye ansvarlige reformer, såvel som en klog krisepolitik, der har bidraget til, at vi i Danmark er 3 millioner, der går på arbejde. Derfor kan vi fremlægge en økonomisk plan, der vil sikre de største investeringer i velfærden i 15 år. Vi vil både sikre, at pengene til velfærden følger med, når vi i de kommende år bliver flere børn og ældre. Samtidig lægger vi op til målrettede investeringer i bl.a. sundhedsvæsenet, psykiatrien, og bedre erhvervsuddannelser.
Folketinget enige om at fordele 885,5 mio. kroner til udsatte mennesker Regeringen og Folketinget tilfører nu midler for samlet 885,5 mio. kroner til at fremme indsatser og initiativer til gavn for udsatte børn, unge og voksne. Regeringen har indgået en aftale med alle Folketingets partier om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027. Således fordeles hele 885,5 mio. kroner over de næste fire år til 65 konkrete initiativer og tiltag. Med aftalen sikres bedre forhold for mennesker med handicap, hvor der prioriteres næsten 100 mio. kr. Ligeledes sættes 80 mio. kr. af til behandling til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barn- og ungdommen. Disse initiativer er dog langt fra de eneste. Aftalen breder sig ud over mange politiske områder, og nedenfor er nogle af de største initiativer og prioriteringer fremhævet. Social 1. Styrkelse af Den Sociale Investeringsfond 2. Understøttelse af krisecenterområdet, herunder etablering af ungekrisecenter i Vestdanmark 3. Stenbroens Jurister 4. Generelt driftstilskud til Reden Esbjerg
Folketinget enige om at fordele 885,5 mio. kroner til udsatte mennesker Regeringen og Folketinget tilfører nu midler for samlet 885,5 mio. kroner til at fremme indsatser og initiativer til gavn for udsatte børn, unge og voksne. Regeringen har indgået en aftale med alle Folketingets partier om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027. Således fordeles hele 885,5 mio. kroner over de næste fire år til 65 konkrete initiativer og tiltag. Med aftalen sikres bedre forhold for mennesker med handicap, hvor der prioriteres næsten 100 mio. kr. Ligeledes sættes 80 mio. kr. af til behandling til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barn- og ungdommen. Disse initiativer er dog langt fra de eneste. Aftalen breder sig ud over mange politiske områder, og nedenfor er nogle af de største initiativer og prioriteringer fremhævet. Social 1. Styrkelse af Den Sociale Investeringsfond 2. Understøttelse af krisecenterområdet, herunder etablering af ungekrisecenter i Vestdanmark 3. Stenbroens Jurister 4. Generelt driftstilskud til Reden Esbjerg
Den socialdemokratiske byrådsgruppe I Helsingør har søndag valgt ny politisk leder. En enig gruppe valgte Thomas Horn som afløser for Claus Christoffersen. Claus Christoffersen blev samtidig valgt som ny gruppeformand. Claus afløser dermed Gitte Kondrup. Re-konstitueringen træder i kraft med det samme. På byrådsmøde mandag vil det dog være Claus Christoffersen, som behandler de sager, der netop har været på ØK. I foråret 2024 vil den socialdemokratiske organisation vælge ny borgmesterkandidat. Thomas Horn har meddelt, at han er kandidat. For yderligere kommentarer Kredsformand Tage Arentoft mobil 40340794 Politisk leder Thomas Horn mobil 25311850 Gruppeformand Claus Christoffersen mobil 23725123 ...
Regeringen har genfremsat lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget er blevet justeret på baggrund af de indkomne høringssvar og den debat, der har været om forslaget. Dette skulle gerne gøre reglerne nemmere at anvende i praksis – særligt for politiet og domstolene. De væsentligste ændringer i lovforslaget er følgende: Lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Der var tidligere lagt op til, at det skulle omfatte genstande med væsentlig religiøs betydning. Lovforslaget afgrænses til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og folkekirken. Der var tidligere lagt op til, at lovforslaget skulle omfatte trossamfund, uanset om trossamfundet var registreret som anerkendt eller ej. Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet. Det fastsættes, at det ikke vil være strafbart at billige utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund. Lovforslaget vil blive evalueret efter en treårig periode. Rigspolitiet har i øvrigt oplyst, at der i perioden 21. juli 2023 til og med den 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.
Dette er en af de sværeste artikler, jeg har skullet skrive i partiposten. For sagen er den, at jeg har valgt at stoppe som politisk leder af vores parti. Det skyldes, at jeg er blevet tilbudt en stilling som direktør for en fond under de praktiserende læger. Det er et jobtilbud, som jeg ikke har kunnet sige nej til. Desværre kræver det så meget af mig, at jeg ikke længere også kan være politik leder. Det har været et kæmpe privilegium for mig at stå i spidsen for Socialdemokratiet siden 2019, og jeg synes, at vi i dag står et rigtig godt sted. Vi står som parti i egen ret og gik også frem ved det seneste kommunalvalg. Det tegner godt for fremtiden. Selvom jeg stopper som politisk leder, så fortsætter jeg i byrådet og fortsætter også som formand for Idræts- og Fritidsudvalget samt som medlem af By-, Plan- og Trafikudvalget. Derudover stiller jeg også op til næste valg, men ikke som borgmesterkandidat. Den Socialdemokratiske byrådsgruppe vil snarest vælge ny politisk leder. Den nye leder bliver automatisk medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget og 2. viceborgmester. I tiden frem mod næste byrådsvalg vil Socialdemokratiet i overensstemmelse med sine vedtægter beslutte, hvem der ved næste valg opstiller som borgmesterkandidat og øvrige kandidater til Byrådet. Emnet vil blive behandlet på en ekstraordinær generalforsamling, som planlægges indkaldt til den 19. november. Jeg vil gerne her til sidst sende en kæmpe tak til alle, der har hjulpet mig i de seneste år i rollen som politisk leder og borgmesterkandidat. Det har været en kæmpe fornøjelse for mig at tjene jer og partiet. Med de bedste hilsener, Claus
Nyt regeringsudspil - Klimatilpasningsplan 1 Vores vejr bliver vildere. Det kræver en større indsats for at undgå, at Danmark bliver oversvømmet. Senest i weekenden var vi vidne til voldsomme billeder fra store dele af Danmark, hvor en stormflod skyllede ind over os fra øst. Flere steder med vandstande på højde med såkaldte 100-års hændelser. Diger er brudt sammen, huse, butikker og veje er revet væk eller oversvømmet. Situationen er dybt alvorlig. Og det er helt afgørende, at vi sikrer os bedre mod vandmasserne. Netop den opgave tager Klimatilpasningsplan 1 fat på, som regeringen har lanceret. Samlet foreslår regeringen at afsætte 1,3 mia. kr. til klimatilpasning. Klimatilpasningsplan 1 handler især om, hvordan vi gør samfundet mere robust mod oversvømmelser og erosion. Danmark har mere end 8.000 km. kystlinje. I takt med at havet stiger og vi oplever flere ekstreme hændelser, som f.eks. stormfloder, øges sårbarheden for kysten og de over en million danskere, der bor kystnært. Men vi skal også forberede os på mere regn og flere og kraftigere skybrud.
Regeringen har i dag lanceret udspillet Klimahandling – sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land. Med sidste års Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 var en af ambitionerne at bidrage med rammerne til at understøtte en markedsdrevet firedobling af elproduktionen fra sol og vind på land frem mod 2030. Med dagens udspil tager vi nu de første vigtige skridt. I fremtiden får vi brug for meget mere grøn strøm. Alene frem mod 2030 forventer vi, at strømforbruget i Danmark vil stige med ca. 50 procent og med klimaforandringer og krigen i Ukraine er behovet for bæredygtig el-produktion kun blevet større. Sidste år blev der sat 30 vindmøller og 33 større solcelleanlæg op på land. Det er langt fra nok. Derfor har vi brug for at iværksætte nye initiativer, så vi kan få mange flere vindmøller og solceller op på land – for de er den hurtigste og billigste vej til mere grøn strøm. Med udspillet vil vi gøre det nemmere og mere attraktivt at opføre større energiparker, der kan samle flere vindmøller og solceller i samme område. På den måde styrker vi incitamentet for kommuner, for virksomheder og for lokalsamfundene til at sætte vedvarende energi op på land, og vi sætter flere arealer i spil – noget, der er helt afgørende for den grønne omstilling, hvor mange hensyn skal varetages. Samtidig vil det skrue tempoet op, når vi kan rejse flere vindmøller eller samle flere solceller på én gang. Det skal kort sagt blive lettere, hurtigere og bedre for naboer, lokalsamfund og kommuner at lægge areal til grøn energi.
Sent i aftes brød Regeringen med 25 års blokpolitik på kontanthjælpsområdet, da det endelig lykkedes at indgå et meget bredt forlig mellem S, V, M, SF, KF og RV, der vil sikre flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomstfamilier. Herudover er der indgået en aftale om ny arbejdspligt, så alle der kommer hertil skal arbejde for deres ydelse. Det nuværende kontanthjælpssystem var – udover at være en kastebold i samtlige valgkampe – endt i et virvar af komplicerede satser, forskellige kontanthjælpslofter og 225 timers regler, der hverken har været til at gennemskue for borgere eller sagsbehandlere og kommuner. Når man grundlæggende laver ændringer i systemet vil der både være grupper der får mere og grupper der får mindre. Udover at det kan være velbegrundet, så er det også vigtigt at fastholde at aftalen IKKE er en spareøvelse. Der tages ingen penge ud af systemet. Derfor vil reduktioner i nogle satser også enten modsvares af stigninger til andre eller bruges på bedre indsatser for de borgere, der skal hjælpes.
Livslang uddannelse er en af regeringens prioriteter. Derfor er godt nyt, at regeringen har indgået sin første trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om langsigtede investeringer i voksen- efter- og videreuddannelse. Med aftalen afsættes 360 mio. kr. årligt til et varigt løft af efter- og videreuddannelsesindsatsen, der skal sikre at vores arbejdsstyrke er godt rustet til arbejdsmarkedets behov. Også når der i fremtiden opstår nye krav til arbejdsstyrkens kompetencer og omstillingsevne som følge af den grønne omstilling, nye teknologier, stigende pensionsalder og rekrutteringsproblemer i velfærdssektorerne.
Så skete det. Socialdemokraternes byrådsgruppe kunne i fredag 16. september 2023 sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og løsgængeren Thomas Kok præsentere en fælles budgetaftale for 2024 for Helsingør Kommune. Højrefløjen inklusive det konservative borgmesterparti og fællerne fra valgforbundet: Venstre, Danmarksdemokraterne og Nye borgerlige havde valgt at stå uden for aftalen. Det er første gang i borgmester Benedikte Kiærs tid, at der ikke er indgået en bred aftale om budgettet i Helsingør.
Det økonomiske pres på det specialiserede børne- og voksenområde gør, at vi konstant er nødtvunget til at se på praksis og finde nye måder at løse de mange udfordringer på.
I løbet af sommeren har der været en del skriverier i medierne om reglerne for udleje af Helsingør Stadion i forbindelse med, at Hillerød Fodbold Elite havde rettet henvendelse til kommunen om at spille hjemmekampene i Helsingør. De spiller ligesom FC Helsingør i 1. division, men har ikke et godkendt stadion til afvikling af kampe i denne division. Det lykkedes dog ikke at få frem til en endelig aftale, og Hillerød Fodbold Elite har i stedet indgået en aftale med Farum Park. Fakta i sagen er, at Helsingør Stadion er betalt og ejet af Helsingør Kommune, og derfor naturligvis kan udlejes til tredjepart, når det ikke konflikter med FC Helsingørs turneringskampe. Det gælder naturligvis også udleje af loungen i stuen og på første sal.
Prisen hæves i svømmehallen De stigende energipriser har ført til stigende omkostninger i hele kommunen. Derfor besluttede byrådet, at merudgiften på de matrikler, der har en indtægt, finansieres af lejere og brugere via en højere takst. Det betyder konkret, at taksterne i svømmehallen stiger med 1 krone. Set i lyset af at vi skal spare mange millioner kroner på sundheds-, social- og børneområdet, så stemte byrådsgruppen for stigningen. Besparelser på sundheds- og socialområdet. Kommunens økonomi er udfordret pga. store ekstra udgifter på udsatte børn og unge samt på det specialiserede socialområde. Det har ført til, at budgetterne på de tre store velfærdsområder; børne-, sundheds og socialområdet er blevet genåbnet. På sundhedsområdet er der fundet besparelser for 7,5 mio. kr. voksende til knap 12 mio. kr. i 2026. På socialområdet er der fundet besparelser for 2,5 mio. kr. i 2024 voksende til 3 mio. i 2026. Dertil kommer besparelser på 14 mio. kr. i 2026, som er en del af et flerårigt arbejde med at omlægge tilbud, oprette egne tilbud og en tidlig forebyggende indsats. Besparelserne på børneområdet samt et udestående på 500.000 kr. på socialområdet behandles på byrådsmødet i slutningen af juni måned. I en svær økonomisk tid har vi sammen med de øvrige partier – bortset fra Enhedslisten - valgt at tage ansvar og få indflydelse på, hvor besparelserne skulle ramme. Vi er gået efter, at besparelserne skulle være så skånsomme som overhovedet muligt, men det har naturligvis ikke været muligt at skære i servicen, uden at det får konsekvenser for nogen. Køleskabe i folkeskolen Vi har i Børne- og Uddannelsesudvalget sammen med De Konservative stillet forslag om, at køleskabene igen kan tændes, så eleverne i folkeskolen får mulighed for at opbevare deres madpakker på køl. De blev slukket som led i at spare på el, da priserne eksploderede i vinter. Det var der heldigvis flertal for i byrådet. Murmaleri af Simon Spies Byrådet skulle tage stilling til, hvorvidt murmaleriet af Simon Spies på Simon Spies Plads skulle males over, fordi der er udført hærværk på det eller om graffitien skulle forsøges afrenset. I den socialdemokratiske gruppe bakkede vi op om, at murmaleriet skulle forsøges afrenset, da det ikke skal betale sig at udføre hærværk. Desværre besluttede et flertal i byrådet, at det skal males over.
Som politiker er det altid sjovest at dele penge ud til de områder, som man nu en gang gerne vil prioritere og tilgodese. Men opgaven er for tiden desværre en helt anden - og på ingen måde rar. Sagen er, at der mangler op mod 70 mio. kr. for at få kommunens økonomi til at være i balance og dermed hænge sammen. Det skyldes stigende priser og at udgifterne til de udsatte børn og voksne på det specialiserede socialområde samt børn i folkeskolen med f.eks. diagnoser er eksploderet i de seneste få år. Det er ikke kun en tendens i Helsingør, men i hele landet. Fra 2021 til 2022 steg udgifterne med hele 1,7 mia. i landets kommuner alene på det specialiserede socialområde. Selv om kommunerne i flere år har forsøgt at råbe Christiansborg op, så er det endnu ikke lykkedes at få Folketinget til at bevilge flere penge til dette område.
Byrådet besluttede på mandagens møde enstemmigt at sende en klar besked afsted til Trafikstyrelsen, som har sendt deres Trafikplan i høring: Stop forringelserne af Kystbanen. Det er nemlig dybt bekymrende, at der fra den 10. december i år lægges op til, at rejsetiden stiger på Kystbanen, som er en af landets mest benyttede regionaltogstrækninger. Hvis planen bliver til virkelighed, stiger transporttiderne mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør Station med ni minutter for de almindelige tog og seks minutter for myldretidstogene. Det skyldes, at der gøres stop på alle stationer mellem Hellerup og Kokkedal. Vi skal vel ca. 100 år tilbage i tiden for at finde så lange transporttider fra vores kommune til København, og populært sagt kan man vel snart tale om, at det kun er i Alperne, hvor togene kører opad, at det går langsommere end på Kystbanen. Det er en helt gal udvikling. Der skal i køreplanen tages et langt større hensyn til dem, der har de længste pendlerture med Kystbanen. Det er jo Helsingør Kommunes borgere og pendlere, som får den største forlængelse af rejsetiden på Kystbanen. Det betyder ikke så meget, at man i Rungsted får en forlængelse på et par minutter, men det betyder rigtig meget at få forlænget rejsetiden med ni minutter til Helsingør. Derudover er det også en klar forringelse, at der lægges op til, at der kun er 30 minutters drift i aftentimerne. Hertil kommer hele klimaspørgsmålet, hvor det handler om at flytte passagerer fra biler og over i togene for at reducere klima- og miljøbelastningen samt reducere trængslen på motorvejene. Med denne udsultning og de forringelser, der lægges op til på Kystbanen, er der fare for, at det modsatte sker; at passagererne forsvinder fra togene over i bilerne. Vi skal derfor politisk gøre alt for at presse Trafikstyrelsen til at ændre deres planer for Kystbanen. Vi ønsker kortere rejsetid, bedre tog og flere afgange. Eller bare som et minimum; de samme tog, samme transporttider og det samme antal afgange. Trafikstyrelsen lægger desværre op til noget helt andet: Længere transporttider og færre afgange. Det går ganske enkelt ikke. Vi har behov for en velfungerende Kystbane for de almindelige rejsendes, pendlernes og miljøets skyld.
Der er hårdt brug for, at vi får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, så vi også i fremtiden har den fornødne arbejdskraft i håndværksfagene. Når de unge er begyndt på erhvervsuddannelserne, skal vi som politikere naturligvis gøre alt for at sikre, at der er lærlingepladser til dem. Derfor vedtog byrådet i den seneste byrådsperiode med opbakning fra Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Lokaldemokraterne, SF og Enhedslisten at indføre krav til de virksomheder, der byder på kommunale opgaver på bygge- og anlægsområdet, om at ansætte lærlinge. Konkret har kommunens politik siden da været, at hver tiende ansat skal være en lærling, hvis man vil byde på en kommunal opgave på over 300.000 kr. Det er en politik, som til punkt og prikke følger den lærlingeklausul, som f.eks. Viborg Kommune har med venstreborgmester Ulrik Wilbek i spidsen.
Vi har gennem de sidste par år ellers været godt forvænt i Helsingør. Lave ledighedstal og en masse nye borgere, som er kommet i arbejde. Gode konjunkturer fulgt godt til dørs af vores lokale jobcenter, der sammen med det lokale erhvervsliv har søsat det ene inkluderende initiativ efter det andet. Det har alt i alt været den perfekte cocktail. Men konjunkturerne er vendt. Samtidig ægger regeringen, i sit regeringsgrundlag, op til en større nytænkning af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Dette med heftige besparelser til følge. Blandt andet en bekymrende nedlæggelse af jobcentrene. Regeringsgrundlagt lægger dog overordnet op til, at kommunerne fremover selv skal organisere beskæftigelsesindsatsen. Den del er positiv og vi skal selvfølgelig gribe udfordringen.
Af Claus Christoffersen, Politisk leder, Socialdemokratiet Helsingør Der er ingen tvivl om, at de mange idrætsevents er med til at sætte Helsingør på landkortet og giver oplevelser til kommunens borgere. Dertil kommer, at de mange idrætsevents er med til at støtte op om vores turismeindsats, da de trækker mange besøgende til vores by og kommune. De mange besøgende er med til at styrke vores kulturinstitutioner ligesom de i høj grad er med til at skabe omsætning på vores hoteller og i vores handelsliv.
I et debatindlæg d. 23. februar efterspørger formanden for Helsingør Erhverv Jacob Runge Olsen, at der bliver sat et punktum i NSPV-sagen.Det er jeg helt enig med ham i. Fra mit udgangspunkt er der nemlig slet ikke nogen sag, så i det lys er det hurtigt at sætte et punktum og fortsætte som hidtil. For Nordsjællands Park- og Vej (NSPV) er slet og ret en kommunal succeshistorie.Selskabet har eksisteret siden den 1. januar 2014, hvor Helsingør og Fredensborg Kommuners Park- og Vejafdelinger blev slået sammen til et fælleskommunalt selskab.Det var en fremsynet beslutning af de to byråd, da det har vist sig at være en stor fordel, at de to kommuner deler maskiner, personale og administration.Det har ført til store gevinster, hvor NSPV i mange år blandt andet har effektiviseret for 1 procent. Det vil sige, at Helsingør Kommune hvert år har fået mere service for de samme penge. Dertil kommer, at NSPV har en meget dedikeret medarbejderskare, der hver dag holder vores by ren, de grønne områder flotte og som igennem flere år har sørget for afspærringer til eksempelvis Ironman med en høj grad afprofessionalisme og til en pris, der matcher de private firmaer.Når de to kommuners byråd har valgt at sige ja tak til et fælleskommunalt Park og Vej-selskab, så følger det i sagens natur, at det er dette selskab, som løser de opgaver, der er blevet overdraget. Hvert år lægger NSPV dog opgaver ud for et millionbeløb til private virksomheder, der hjælper med at løse de mange opgaver.Erfaringerne med NSPV i selskabets første knap 10 års levetid er således gode: Det har slet og ret været en kommunal succeshistorie, som hvert år har leveret mere service for pengene. Og der er ingen som helst gode grunde til at ændre på en succeshistorie.
Når en virksomhed vinder et kommunalt udbud i Helsingør, er det helt afgørende, at medarbejderne efterfølgende arbejder under ordnede forhold.
I Helsingør har 20 procent af vores unge svaret, at de oplever ensomhed. I vores skoler og daginstitutioneropleves en markant stigning i antallet af børn, som mistrives.Læg dertil oveni, at antallet af unge, som udredes og behandles i børne- og ungdomspsykiatrien, er stegeteksplosivt. Det drejer sig om depressioner, spiseforstyrrelser, ensomhed, tvangshandlinger, autisme, ADHD,angst mm. Faktisk siger landsprognoserne, at 15% af alle børn og unge bliver diagnosticeret med en psykisksygdom eller udviklingsforstyrrelse, inden de fylder 18 år.Det siger næsten sig selv. Men psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser har selvfølgelig stor betydning forbørnenes indlæring, koncentration og sociale relationer i skolen og i fritidslivet.De langsigtede konsekvenser kan virke uoverskuelige. Ikke mindst for den enkelte unge og dennes familie.Forkvinden for pædagogerne Elisa Rimpler stiller det helt oplagte spørgsmål: Bliver vores børn og unge sygeaf den barndom og ungdom vi tilbyder dem? Og man kan passende selv spørge videre, om vi som samfundog familier tilbyder de rette rammer til at udvikle og støtte vores børn i at udvikle selvværd, robusthed og iat blive livsduelige voksne.I Helsingør har vi fine tilbud til vores psykisk sårbare børn og unge. Der er fx Headspace, som er et tilbud tilunge mellem 12 og 25 år som har behov for nogle at tale med. Vi har Ungeværftet, som er et forebyggendetilbud til psykisk sårbare unge mellem 13 og 25 år. Vi har også Aspiranterne. Her er målgruppen unge udenuddannelse med sociale og/eller psykiske udfordringer ligesom vi har peer-forløb til unge over 18 år medpsykiske udfordringer. Forløb hvor de unge møder ligesindede.Alligevel ved vi, at mange børn og familier oplever sig som kastebold i systemet uden at få tilstrækkelighjælp med deres udfordringer. Vi ved, at mange børn og familier bliver henvist for sent på trods af, at entidlig psykiatrisk udredning og behandling er afgørende for at undgå udvikling af andre svære psykiskelidelser.Et bredt politisk flertal på Christiansborg aftalte inden folketingsvalget en 10 årsplan for psykiatrien. Iplanen er et markant fokus på netop vores sårbare børn og unge.Ambitionen er klar. Lettilgængelige tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel samt fokuspå tidlig indsats og forebyggelse af mistrivsel og psykiske lidelser hos børn og unge.Som politikere er vi ikke eksperter. Derfor har vi brug for medarbejdere, professionelle og pårørende.Opgaven bør stå lysende klar for os alle. Vores børn og unge har på mange måder vendt tommelfingerenned, af de strukturer og rutiner (eller mangel på samme) som vi har bygget op omkring deres hverdag.Løsningen findes hverken i et læserbrev eller en temadag. Det bliver et langt sejt træk. Des før vi politikerekommer i gang des bedre. Vores børn og unge har nemlig brug for, at vi tænker os godt om.
Henrik er klar til en ny periode i folketinget efter et flot antal personlige stemmer.
Det er heldigvis svært at bevare pessimismen, de seneste meningsmålinger er gode og bliver hele tiden bedre. Så nu gælder det om at bevare momentum.
Det er vigtigt med en stærk lokal stemme i folketinget. Stem personligt på Henrik.